Arbejdshesten fra Dekas

Forbilledet for vor vogn – E 52042, fotograferet af Arne Kirkeby i Odense 1965. Allerede her efter få års brug ses der tegn på slitage, klatmaling og snavs, Bemærk også den spinkle undervognsarmering – eller sprængværk, som nogle kalder det med et fordansket (Märklin-)udtryk. Arkiv www.jernbanen.dk

Tekst og fotos Flemming Søeborg

Det er måske lidt friskfyrsgtigt at kalde E-vognen fra Dekas for en nyhed, for dels har den været på markedet ret længe nu, dels er det – ret beset – jo ikke nogen nyhed, da E-vogne har været en fast bestanddel blandt modeltogene gennem flere årtier. Således har stort set enhver større modeltogsproducent haft den i programmet – lige fra Märklin over Roco til Klein Modellbahn, Fleischmann, Jouef, Lima osv. – allesammen mere eller mindre udmærkede modeller.

En godt bedaget og slidt E-vogn i Fredericia, juni 1997 – her i det nyere design fra 1972. Billedet viser, at det kræver en gedigen patinering for at få en realistisk model…Foto Flemming Søeborg

Af de hidtidige kan navnlig bemærkes Klein Modellbahn, der lavede utallige varianter fra de europæiske baneforvaltninger, heriblandt bulede vogne. Idéen var god nok, men vognene var kun halvhjertet udført, idet ‘buleriet’ kun drejede sig om ydersiderne, hvor de indvendigt så ud som nye vogne. Det skulle camoufleres med godslaster af en art. Endvidere led de som andre af firmaets vogne modeller, at de stort set ingenting vejede – nogle af Klein Modellbahns vogne havde endda jammerlige plastichjul, hvilket utvivlsomt bidrog til firmets ophør og overtagelse af Roco. E-vognen blev optimeret af Roco og er siden udsendt i utallige versioner.

Det bedste bud hidtil – E-vognen fra Roco, her belæsset med roer eller roeaffald fra Juweela

E-vognen kunne med rette betegnes som jernbanens arbejdshest. Der var utallige muligheder for gods- og lastarter, der kunne læsses på vognene – landbrugsprodukter, maskindele, træ, skrot, små containere, brunkul, gamle bildæk, olietønder, massevarer af enhver art, når blot godset kunne tåle regn – og ellers fandtes der presenninger.

En anden E-vogn, læsset med en usædvanlig last, nemlig et par af de gamle færgekontrolhytter fra Nyborg Færgehavn efter nedlæggelsen. Fotograferet den 10. januar 1998 af undertegnede. Mon de er bevaret i dag – og hvor findes de i så fald?

Ny model – men nødvendig?

Nå, men det kunne altså lyde som at give bagerbørn hvedebrød, når Dekas nu har blandet sig blandt kollegerne og udsendt denne nye udgave af den europæiske standardgodsvogn litra E. Umiddelbart ligner den Roco-modellen som to dråber vand – Rocos model har nok været den bedste hidtil, hvor diverse lokale forskelle med f.eks. aksellejer har været taget alvorligt. Så lad os se på Dekas-modellen.

Som det kan fornemmes, er der ikke den store forskel på de to fabrikater – litreringen er placeret lidt højere oppe, helt efter forbilledetforrest i artiklen. Men se blot den indvendige detaljering – det er nyt

Dekas’ nye model må ses som en følge af samarbejdet med Exact-Train, hvor den overordnede filosofi er at gøre alting på modelområdet bare lidt – eller meget – bedre end hidtil. En væsentlig grundtanke er, at vognene skal have ordentlig vægt, hvilket man umiddelbart kan mærke; næste mål er den højst mulige nøjagtighed med hensyn til detaljering, udførelse og kvalitet.

Dekas-undervognen har adskillige huller til montering af trin, undervognsarmering, trykluftbeholdere og bremseudstyr – meget fremtidssikret

At vognene er i korrekt skala 1:87 er en selvfølge; det samme gælder detaljering, påskrifter m.v. De er også helt i orden. Når man sammenligner Dekas-modellen med den cirka 30 år ældre Roco-model, er der en lille forskel i bemalingen – det er to forskellige nuancer af mørkebrun – mens de hvide påskrifter stort set stemmer overens. Længde og bredde stemmer. Så hvori består forskellen egentlig?

De to ‘kombattanter’ – Roco øverst, Dekas nederst. Ud over forskellen på litreringerne kan man bemærke nuanceforskelle i farverne: Rocos er RAL 8016 Mahognibrun, Dekas-modellen er RAL 8017 Chokoladebrun

Her skal man mere ‘ned i materien’: Alle spinkle dele – håndbøjler, undervognsarmering – har hos Roco hidtil været udført i delrin, et meget stabilt, let fleksibelt plastmateriale, hvilket var et stort fremskridt på Rocos modeller dengang.

Rocos foroven, Dekas nederst – en ting, der springer i øjnene, er den omhu, som Dekas har lagt i at få mere realistiske hjul med lavere flanger, ikke så skinnende hjul og profilerede indersider (ikke synlige her). Pufferne virker også mere ægte på Dekas-vognen – Roco-modellen har desværre mistet den ene pufferskive – noget, der sker lidt for ofte, så de burde have været sikret med en klat lim

På Dekas-vognen er disse dele derimod af tynd, meget stærk metaltråd, og det giver en bedre, stoflig (og korrekt) fornemmelse. Dertil kommer, at hjulene også indvendigt har korrekte profiler, hvor Rocos hjul blot er plane, drejede metalstykker med store, synlige isoleringer. Og så har Dekas-modellen fjedrende puffere, hvilket jeg er meget glad for – det giver lige modellen dét ekstra, der gør det værd at betale merprisen.

Vognbunden på Dekas-vognen er udført med en hidtil uhørt grad af detaljering: Ikke blot er hvert et søm gengivet, læg også mærke til den meget fine gengivelse af årerne i plankerne – det vil være synd at læsse disse vogne med nogetsomhelst!

Jeg mener, at vognen er absolut pengene værd, men derfor behøver man ikke at udrangere sine Roco/Klein-vogne. – de går godt i spand med Dekas-typerne. Bemærk i øvrigt, at Dekas har udsendt E-vognen i flere epoker og udførelser på én gang – en god service over for forbrugerne, der dermed har frit valg. Nu afventer vi bare udgaven med bremseplatform – den er også nødvendig. I alt havde DSB 400 vogne uden (52000-52399) og 100 vogne (53400-53499) med bremseplatform.

Dekas art. nr. 873063 DSB litra E, åben godsvogn. Pris knapt DKK 400,-.

Artiklen udsendt den 8. september 2026