Bayer-kemikalievogn fra Brawa

Ny kemikalietankvogn fra Brawa

Tekst og fotos Flemming Søeborg

Allerede omkring år 1900 blev de første tankvogne til kemikalietransporter udviklet. De adskilte sig fra begyndelsen fra de almindelige tankvogne, der var bygget til transport af brændbare væsker. En vigtig sikkerhedsdetalje: Kemikalietankvogne til transport af syrer og kemikalier har ingen bundventiler for at forhindre en utilsigtet udledning af de farlige væsker. Tillige er tankene til syretransporter på grund af væskernes større tyngde forholdsvis mindre end tankene til brændbare væsker.’

Også virksomheder i Danmark anvendte disse syretankvogne -således havde Danske Gasværkers Tjære Kompagni denne lille tankvogn i ‘flåden’, Ze 503 101, her fotograferet af Niels Jensen i Tommerup 1966. Vognen er noget kortere end Brawas forbillede. Vognen er udrangeret. Kilde www.jernbanen.dk

Ved de typiske, tyske vognkonstruktioner på 8,8 m fra 1930’erne viste det sig, at et tankvolumen på 10-12 m³ var den mest hensigtsmæssige løsning. Alt efter de forskellige producenters færdigheder blev tankene enten nittet eller svejset sammen.

Varmelegemet i den underste del af tanken blev konsekvent udført som svejset del for at sikre, at den var helt tæt og stabil.

Brawa-modellen gengiver forbilledet meget realistisk, og især den todelte, lave tasnk er markant. Bemærk også de omfattende påskrifter

Vognene blev oprindeligt bygget til I.G. Farbenindustrie og Wirtschaftliche Forschungsgesellschaft (Wifo) i 1939; de overgik efter den Anden Verdenskrig til Deutsche Bundesbahn (DB), for størstedelens vedkommende til de nydannede firmaer Bayer, BASF og VTG. I DDR overtog det daværende Deutsche Reichsbahn (Ost) vognene og lejede dem ud til VEB-virksomheder (Folkeejede Virksomheder).

Efter en aktiv driftsperiode på omkring 40 år blev vognene gradvist fra midten af 1970’erne udrangeret. De sidste kemikalietankvogne af denne type blev endeligt taget ud af drift i 1988.

Brawas model

Det er en fuldstændigt nyudviklet model af en typisk syretankvogn. Markant er den todelte tank og det mindre tankvolumen i forhold til konventionelle, to-akslede tankvogne. Ganske som beskrevet ovenfor har tanken ingen bundtømningsventiler, så den virker lidt ’nøgen’ i forhold til almindelige tankvogne. Til gengæld er vognen rigeligt forsynet med detaljer.

Der er flere ventiler end normalt på toppen af tanken, hvor man også kan se noget af det sirlige gelænder

Vognen har bremsehus, sirligt gelænder på bremseplatformen, spinkle lejdere op til løbebrædderne på tanken og nøje gengivelse af enten nitter eller svejsesøm. Bremseklodserne sidder tæt ved hjulringene, og hjulene er meget letløbende (lejret i metalholdere). Der er separat monterede akselbokse.

Bemærk, at lemmen til vinduet forrest på brfemsehuset er lukket – en fin, lille detalje på vognen, som jeg aldrig har set før. Der medfølger bremseslanger, attrapkoblinger og andet til ekstra cetaljering – men delene er for små til, at jeg kan montere dem

Vognen har en omfattende dekoration med firmalogo og påskrifter på tanken (Bayer), tekniske påskrifter på vanger og påskriftsplader, så det er en fryd at betragte denne lille model. Min udgave er fra firmaet Bayer, men den er også udsendt med BASF-, VTG-påskrifter samt i DR-udgave. Flere varianter kan nok tænkes. Og det er heller ikke utænkeligt, at sådan en vogn nu og da har været her i landet med en eller anden spændende syre eller andet stads, som har skullet bruges i produktionen.

Som det ses, er påskrifterne klare og tydelige – og så er der endda flere end dem, der er vist her. Kort sagt, det er en flot vogn, som Brawa har udgivet.

Brawa art. nr. 50033 DB Syretankvogn Bayer. H0-model, epoke III.

Artiklen skrevet den 31. august 2025