Bog om franske sporveje

En omtale af Flemming Søeborg
For liebhavere og kendere af franske sporveje er denne bog gefundenes Fressen. Bogen, Les tramways des villes francaises Années 1960, er skrevet af Christian Buisson og er på knapt 190 sider. Bogen omtaler alle 13 sporvejsselskaber, der eksisterede i Frankrig i årene 1960-71. I den periode gik antallet af sporveje i landet tilbage fra 13 selskaber til sølle tre – i Lille, St. Etienne og Marseilles.

PCC-motorvogn nr. 555 på linie 4 på Place Jean-Jaures den 13. marts 1983. Sporvejen er metersporet. Foto Serge Baliziaux, arkiv Spor og baner
Disse 13 selskaber beskrives med ultrakort, historisk tekst, men til gengæld er billedmaterialet fortrinligt med samtidige billeder, så man så vidt muligt kan følge ruterne. Der er små kort, der kun til dels orienterer læseren – det forudsættes, at man er godt hjemme i den franske geografi (og historie).
Da der var flest systemer i landet i 1920’erne, var der cirka 90 selskaber – med Paris som det allerstørste net; til sammenligning havde en by som La Bourboule blot en enkelt linie. Allerede i 1930’erne gik det for alvor tilbage for sporvejene, specielt i Paris, hvor nettet stort set var lukket i 1938 – godt hjulpet på vej af lederen for selskabet, Louis Renault, der i stedet satsede på busser.
Også en by som Laon havde blot en enkelt linie, men denne havde stor betydning lokalt, da byens banegård lå for foden af den bakke, som byen lå på – og befolkningen var dødtræt af at skulle vandre mange hundrede trin for at komme op til deres hjem på den høje bakke. Denne sporvej havde såvel en stor viadukt med seks buer, en kortere tunnel samt en strækning med tandstang – alt sammen inden for blot halvanden kilometer.

Endestationen ved Hôtel de Ville for sporvognen i Laon i 1957. Motorvogn nr. får vendt lyrebøjlen. Laons fire sporvogne var nok de allergrimmeste skabninger på verdens skinnenet… Alle fire vogne er dog bevaret, men sporvejen er nedlagt. Arkiv SoB
Nu er det ikke kun ulykke og nedture, bogen handler om – som nævnt var der blot sølle tre sporvejssystemer i Frankrig i 1971, men siden er landet vågnet igen, og i dag er der hele 13 systemer. Det er heldigvis en tendens, der ikke ser ud til at standse, og denne tilbagevenden til sporveje skyldes naturligvis, at bilerne overalt er ved at kvæle byerne. Samtidig tjener de nye sporveje til at ‘opgradere’ forsømte bydele – noget, man også ser herhjemme, hvor Odense har besluttet at forlænge den nye sporvej til Vollsmose.

Motorvogn 171 på linie 16 i Strasbourg på Place Broglie i 1959. Arkiv SoB
Bogen er nemt læst – hvis man kan lidt fransk – og der er et omfattende register bagest; den er fornemt illustreret, og det er en stor nydelse at se billederne, der emmer af nostalgi – med masser af Citroën-, Renault-, Simca- og Peugeot-biler rundt om sporvognene – der heldigvis er i fokus på alle billederne.
Bogen er udgivet af www.editions-sutton.fr med ISBN 978-2813 814517 og kan bestilles gennem LR Presse. Regn med omkring 250-300 DKK.

Og afslutningsvis et billede fra la belle Époche – en kabelsporvej i Nice med et tidligt automobil.