Dampvogn fra Panier

Så har det velkendte firma Panier atter fremstillet en fin, lille smalsporsmodel af en dampvogn af Kittel-typen. Denne smukke model stammer fra Jagsttalbahn og er mørkegrøn – efter sigende som den så ud i 1925.

Modellen, der består af hvidmetal og ætset messing, kan samles med klæbemiddel eller loddes sammen som alle Paniers byggesæt. Den nye model har særdeles fint gangtøj og styring, og drevet er samlet på forhånd. Modellen har i samlet form frit gennemkig gennem ruderne, der er indretning (sæder og bagagenet), mens der under vognkassen er plads til dekoder.

Motoren har svinghjul og trækker på de to forreste aksler, og der er førerrum med detaljeret kedel. Taget er skruet fast og kan demonteres. Vægten er hele 290 gram, og alle aksler optager strøm. Modelhastigheden er ca. 50 km/t. Modellen leveres kun til H0e/9 mm sporvidde, og den kan fås som byggesæt eller som færdigbygget model.

Alt til samling af en kørende model er indeholdt i byggesættet, og Panier skriver i pressemeddelelsen, at tidsforbruget ligger på 32 timer.

1042/09 H0e Jagsttalbahn DT 203 byggesæt 489.00 €uro

1042/29 H0e Jagsttalbahn DT 203 færdigmodel 1.050,00 €uro

Kontakt:

Carocar
Petra Panier
Oeringer Weg 11
D-23845 Itzstedt
Tel +49-4535 429 18 44
Email post@carocar.com
https://carocar.com/

Udsendt den 22. februar 2026