E 44 fra DB – en klassiker på skinnerne

E 44 002 – en meget velkendt maskine på de tyske skinner indtil 1980’erne.

Tekst og fotos Flemming Søeborg

DE første eksemplarer af ellokomotivet E 44 blev bygget i 1930-31, hvor tre forskellige fabrikker byggede hver deres prototype. Typen fra Siemens-Schuckert Werke (SSW) erblev foretrukket af Deutsche Reichsbahn Gesellschaft, og der blev efterfølgende bygget knapt 200 eksemplarer i flere serier indtil 1945. Lokomotiverne havde to bogier på hver to aksler, og elmotorerne frembragte en ydelse på rundt regnet 2.200 kW med en højeste hastighed på 90 km/t. Lokomotiverne var velegnede til såvel passager- som til godstog. Enkelte lokomotiver blev sågar udstyret med teknik til styrevognskørsel og blev anvendt i pendlertrafikken.

Tegning af ovenstående lokomotiv E 44 002. Arkiv DB Museum

E 44 blev anset som en af de mest pålidelige lokomotivtyper og kan betragtes som stamfader til E 44.5, E 93 og E 94 – disse sidste blev også kaldt ’den tyske krokodille’ på grund af ligheden med de schweiziske krokodiller. Selve typen blev også retningsvisende for mange senere udviklinger af ellokomotiver, da bogiekonstruktionen og anbringelsen af banemotorer (Tatzlagerantrieb!) på akslerne viste sig at være velegnet. Der er bevaret et ganske stort antal af disse populære maskiner, der generelt var i drift til 1984 hos DB, 1991 hos DR (Ost). Ved DB fik de under omnummereringen til EDB-registrering betegnelsen BR 144, hos DR (Ost) fik de i stedet benævnelsen BR 244.

Rocos model

E 44 107 spejler sig selvbevidst om dets store betydning i udviklingen af elektrisk drift på jernbanerne

Og nu er den så udsendt i ny version fra Roco. Der er tale om epoke III-udgaven (nr. E 44 107), så det er den velkendte model i mørkegrøn kulør med sølvfarvet tag. Modellen er meget tung (448 g), så det er en maskine, der ikke stikker op for bollemælk. Af gode grunde er der derfor også kun hæfteringe på en enkelt aksel.

Hvis et lokomotiv havde menneskelige karakteregenskaber, ville man nok tillægge E 44 noget med viljestyrke, udholdenhed og selvbevidsthed…

Pantograferne uhyre spinkle, men samtidig robuste nok til driften. Taget er udstyret med isolatorer, kabler og antydede lemme m.v., og inde under det frembyggede tag på fronterne sidder den øverste frontlanterne.

Pantograf og øvrig tagudrustning

Der er fint kig ind gennem såvel front- som sideruder, og i det ene førerrum sidder som sædvanlig lokomotivføreren. Der er mulighed for belysning i såvel fører- som i motorrum. Overdelen er især præget af de mange skarpttegnede jalousier og fine nitterækker. På den ene front ses den specielle køler, der ligner en radiator.

Påtrykkene er som sædvanligt i orden, dog var begge frontnummerskilte placeret skævt. Da der vanen tro er vedlagt løse, ætsede metalskilte til montering, gør det ikke så meget, selvom det undrer mig, at modellen kunne slippe gennem kontrollen med de skæve skilte.

Undervognen præges især af de kraftige bogier med mange påsatte løsdele – men pas på, for nogle af dem falder let af – og det er svært at finde frem til, hvor delene oprindeligt sad. Det er et evigt tilbagevendende problem med disse løst monterede detaljer – her foretrækker jeg faktisk Märklins mere robuste konstruktioner, hvor detaljerne på forhånd er monteret, og der ikke medfølger dusinvis løsdele, man alligevel aldrig får monteret.

Der er ikke noget at udsætte på modellen ellers. Kørslen med træk på samtlige aksler er fin, og det er legende let at tage overdelen af: Blot træk ud i siderne, så løsnes over- og underdelen. Det gør det nemt at montere dekoder.

Der er klart hvidgult lys i frontlanternerne, der skifter med kørselsretningen, i analog drift med vekslende styrke. Til styrevognskørsel kan de røde slutlanterner aktiveres (i digitaldrift).

Dette er formodentlig en kondensator til modvirkning af spændingstab ved passage af ‘døde’ hjertestykker og lignende

Roco art. nr. 7500124 Ellokomotiv E 44 107 fra DB. H0-model, analog, epoke III.

E 44 i klassisk foto-position i følge Carl Bellingrodts principper

Fodnote:

En af de første modeller af E 44 var Märklins nr. 3011, der var på markedet fra 1954-68, en ganske lang periode og dermed produceret i meget store mængder. Så sent som i 2024 genudsendte Märklin E 44 i ’tinplate-udgave’ i gråblå kulør, passende til nogle ældre passagervogne fra Karvendel-Express.

I øvrigt har Piko næsten samtidigt udsendt E 44, men i epoke IV-udgave og med nogle forskelle mht. detaljer på taget.