En cementvogn til cement – af cement

Tekst og fotos Flemming Søeborg

Da pionererne bag jernbanen skulle bygge materiel til denne nye transportform, valgte de af naturlige grunde træ som det vigtigste materiale til vognene – man byggede ganske enkelt videre på de traditioner, som man havde bygget hestevogne efter i århundreder. Jernbanemateriellet måtte naturligvis bygges kraftigere af hensyn til de store træk- og stødkræfter i togene. I modsætning til hestevogne, som altid kører solo, skal jernbanevogne kunne kobles sammen og må derfor bygges solidere. Kun ganske få dele så som hjul/aksler, koblinger, fjedre og håndbøjler, trin og beslag var af jern, mens for eksempel puffere ofte var lavet af træ med elastisk naturmateriale og skind til overtræk.

Under  den Første Verdenskrig kom jernbanerne i Europa under pres – meget materiel gik tabt, men det var svært at erstatte det med nyt, da råvarerne – især jern, stål og træ – gik til den uhæmmede oprustning. Det førte til, at nogle opfindere og ingeniører prøvede at gå nye veje. Således udviklede flere franske ingeniører projekter til fremstilling af jernbanevogne – af cement!

Cementvognen, fotograferet omkring 1920 i Frankrig – muligvis det eneste, kendte billede af vognen. Foto Loco-Revue

Inspirationen synes at være kommet fra USA, hvor Illinois Central-jernbanen havde bygget nogle gondolas, altså højsidede, åbne bogiegodsvogne. I hvert fald lykkedes det én af disse ingeniører, Henri Coandă*, en rumænskfødt ingeniør, at udvikle, patentere og få bygget en eller flere cementtankvogne – af cement. Hvorvidt denne vogntype blev en succes eller fiasko, fortæller historien ikke meget om, men der eksisterer dog et billede af den første vogn – en artikel om den kan ses i nummer 11/2025 af det franske jernbaneblad Loco-Revue.

Den færdige model af cementtankvognen, parat til indsættelse i driften

Vognen var ret kort, stort set kun undervognen var af metalprofiler, mens tanken – en meget buttet type – var af cement. Øverst var der en luge (af metal), men der var hverken lejdere, platforme eller andre hjælpemidler for betjeningsmandskabet. Hvordan vognen skulle tømmes, fremgår ikke af dokumentationen, men der må have været en form for bundventil eller lignende.

Modellen

Det nye, franske modeltogsfirma, BD Concepts, har taget idéen til sig og udviklet et H0-byggesæt af denne vogn, og jeg har prøvebygget modellen. Her er min beskrivelse og vurdering af den.

Delene til byggesættet er omhyggeligt pakket i flere lynlåsposer – og så er der enkelte reservedele vedlagt, en meget velkommen beslutning

Byggesættet kommer i en nydelig sort indpakning. I pakken ligger alle dele til bygning af vognen – undervogn, ballastplade, tank – lavet af resin – poser med smådele, vådoverføringsbilleder, puffere, hjul, aksellejer af messing og koblingsholdere. En byggevejledning må man enten selv hente fra nettet (www.bd-concepts.fr) eller huske at medbestille (+ 5 €uros). Rigtige mænd bruger hverken byggevejledning eller brugsanvisning, hører jeg – og byggesættet er så nemt at samle, at det faktisk heller ikke er nødvendigt.

Trods nemheden i samlingen er her alle dele vist, inklusiv de ekstra dele i boksen nedeerst til højre. Virkelig god forbrugerservice!

Alligevel gennemgår jeg bygningen her: Byggevejledningen er enkel og særdeles grundig med mange tegninger, detailfotos og gode råd – og så er der vedlagt ekstra dele, blandt andet to ekstra puffere, da disse ofte har en tendens til at forsvinde/knække. Også andre løsdele er i dublet, så BD Concept er virkelig hensynsfuld over for os modelbyggere.

Detalje fra lejet med messingbøsninger – husk at trykke den helt på plads inden fastlimning, ellers vil akslen gå stramt

Det er især vigtigt at huske følgende, når man limer med cyanolim, som anbefales til byggesættet. Brug aldrig limen lige fra tuben, men tryk en dråbe ud på en flise, en metalplade eller andet ikke-absorberende materiale. For eksempel skal messinglejerne limes fast i akselholderne. Anbring lejerne og tryk dem fast med en fladtang, så de sidder helt fast. Herefter anbringes én eller flere dråber cyanolim ved randen af messinglejerne. Kapillærfunktionen vil herefter sørge for, at lejerne sidder 100 % fast. Også de få andre løsdele bør limes med en dråbe lim på en nål – plasticlim duer ikke til disse dele (3D-print, resin).

Undervognen er vistnok fremstillet i 3D-print og er meget stabil. Når de to koblingsholdere er sat på plads, kan ballastpladen skrues fast og fjedrene til koblingerne fastgøres på undersiden.

Sådan – en lille dråbe cyanolim på holderen, så flyver fjedrene ikke væk

Vægtklodsen af messing skrues fast på undervognen. Den holder samtidig koblingsholderne på plads. Herefter monteres koblingsfjedrene på undersiden – jeg limede fjedrene fast med en dråbe cyanolim i holderne. Koblinger skal man selv have på lager – jeg anvender de nye, geniale typer fra Régions & Compagnies (R&C), tidligere beskrevet her på siden (den 23. oktober 2025). Disse koblinger er ganske enkelt de mest realistiske på markedet, diskrete og nemme at anvende.

Anbringelse af transfers – jeg beklager den dårlige gengivelse, der skyldes affotograferimng fra skærmen

Når undervognen er samlet og køreklar, resterer beholderen. Den er på forhånd gråmalet, og overfladen er ret glat. Ved nærmere eftersyn kan man se, at der er uhyre fine, vandrette linier, beregnet til justering af vådoverførselsbillederne. Der er tilmed vedlagt ekstra overføringsbilleder. Når disse dekorationer er påsat, er det vigtigt at sikre dem yderligere med Micro Set og/eller Micro Sol, men også med et tyndt lag halvmat lak, da de ikke kan hæfte sikkert på den malede tank. Husk også at vende beholderen rigtigt i forhold til undervognen og håndbremsen.

Jeg ville godt have mere vægt i vognen, så jeg tog en vægtklods, pakkede den i tape og limede den fast på vægtladen. Nu vejer vognen 80 gram.

Vognen ruller fint på sporet, hvilket vel dels skyldes, at undervognen er god afstemt med hjul, der løber uhindret i messinglejerne. Jeg valgte dog at lægge en vægtklods mere på undervognen, da jeg ville være sikker på gode køreegenskaber. Da tanken blot er fastholdt på undervognen med de fire puffere, kan vægtklodsen altid fjernes igen om nødvendigt. Husk de sidste detaljer – dels de bittesmå slutsignalholdere (eller hvad det er) i tankenderne – de er vanvittigt svære at montere, så heldigvis er der et par ekstra – og vægtstangsbremsen  skal også monteres. Her er der måske en lille udfordring, da overføringsbilledet med de tekniske påskrifter skal perforeres, så bremsen kan limes fast, men følg billederne.

Pufferplanken med slutsignalholder og trækkrog – det er stort set, hvad der skal påsættes af detaljer

En kørende fiktion

Om denne vogn overhovedet har bevæget sig uden for Frankrig, turde vel være usandsynligt, men på den anden side kan man jo frit tildigte en historie om et muligt samarbejde mellem den franske virksomhed og det danske Portland Cement i Ålborg; vognen har så skullet afprøves for at undersøge, om det var en mulighed for transport af dansk cement sydpå – eller om vognen måske kunne bruges i den indenrigske trafik herhjemme? Man har vel lov at forestille sig sligt.

Her rangeres vognen sf Ls 297 på Helsted Banegård – den åbne godsvogn er en tillempet TD med ukorrekt litrering og nummer, baseret på en billig Fleischmann-vogn. Ls-maskinen er en ommalet Piko BR 89.2 fra Sachsen, hvor kulbunken på vandkassen egentlig burde have været fjernet

Man kan også lade som om, at vognen ved et tilfælde er havnet i Danmark – det er der flere eksemplar på. For eksempel ankom en fransk togførervogn med et godstog til Dan-Link-forbindelsen til Frihavnen, hvor den blev videresendt til Sverige, men herfra blev den returneret, da der ikke fulgte papirer med. Vognen henstod noget tid i København, inden den til sidst havnede hos jernbaneklubben i Skælskør, hvor den for en del år siden blev ophugget.

Den typiske, franske togførervogn, der utilsigtet havnede i Danmark – her er den fotograferet i 2009 i Skælskør

Tjenestevogn 563, fotograferet 1963 i Århus af Vagn Holstein

Et andet eksempel er den tyske, tre-akslede rejsegodsvogn, som DSB havde overtaget efter Befrielsen i 1945. Den fik som Tjenestevogn nr. 63, senere 563, og var markant med de tre aksler og den forhøjede udkigskuppel i den ene ende. Vagn Holstein fortalte, at vognen i sommeren 1963 havnede i Århus på trods af, at den havde forbud mod at køre på DSB’s spor, efter at den var blevet bremset i Svejbæk med en varmløben aksel. Vognen fungerede en periode som skur, men kom øjensynligt i drift igen og er blevet fotograferet nordenfjords, inden den til sidst blev ophugget i 1973.

Vægtstangsbremsen anbragt nederst til højre

Summa summarum er, at der er tale om en dejligt, nemt byggesæt af en herlig vogntype, man ikke ser hver dag. I hvert fald pynter den gevaldigt i det lille oldtimer-godstog, som min G- eller Ls-maskine troligt trækker af sted med – når blot der ikke er stigninger, for så er cementvognen for tung – men det ville den nok også have været i virkeligheden!

BD-concepts WAG-001, fransk cementvogn 455901. Byggesæt, H0-model, alt inkl. Epoke II. Pris cirka 70 €uros + porto. Hjemmeside www.bd-concepts.fr

*Henri Coandă (1886-1972) arbejdede især med udvikling af flyvemaskiner; således var hans princip med at anbringe to propeller bagest på flyets krop baggrunden for, at det franske Caravelle-fly fra 1960 havde de to jetmotorer anbragt bagest på kroppen, hvor næsten alle andre maskiner havde motorerne på eller under vingerne. Caravellen er efter min ringe mening det smukkeste jetfly overhovedet.

Artiklen skrevet den 17. december 2025