En halv sød og en kvart fløde
Som mælkemand – og ogkusk – måtte man lægge kræfterne i, når de tunge kasser skulle løftesd og bæres måske op asd mange trapper
Tekst og fotos Flemming Søeborg
“En halv sød og en kvart fløde!” Sådan kunne det lyde det hver morgen eller formiddag, når mælkemanden var på sin tur gennem byen – hvadenten han kom med sin trækvogn, sin trehjulede cykel med lad, med hestevognen eller i en varebil. Så kom husmødrene eller den unge pige ned til mælkemanden for at hente dagens behov for mælk og evt. fløde – til sidst i 1950’erne i glasklare flasker, men fra 1960 overtog de brune ‘apotekerflaske’ distributionen i forbrugerleddet..
Fru Jensen skulle have hele seks flasker i dag – mon de skal have gæster?, tænker mælkemanden måske, idet han sætter kassen med de seks flasker foran fru Jensens dør
Fru Sørensen og den lidt sky datter Ingeborg venter tålmodigt på, at det skal blive deres tur hos mælkemanden… måske er datteren hemmeligt forelsket i den flotteste af de to mælkemænd?
Dën periode med de brune flasker varede ikke længe, for i løbet af 1960’erne overtog Tetra-pakningerne pladsen for mælkeemballage, og vi skolebørn fik nu mælken i trekasntede portionspakninger med tilhørende sugerør, mens husmødrene nu kunne vølge mellem forskellige typer mælk,leveret i smarte, nye papkartoner som dem, vi bruger den dag i dag, Eneste ændring, udover reklamepåtrykkene er, at der i dag er påmonteret en plastickapsel, der gør det sværere for mennesker med gigt at åbne kartonerne – og det er også levet sværere at tømme dem helt.
Det er stadigvæk tidligt på dagen, og de er ikke rigtigt kommet i tøjet, inde hos Sørensens, og fruen har stadig sine papillotter i håret
Hr. Mælkemanden ser lidt utålmodig ud – men han har stadigvæk flere timers arbejde foran sig
Men tilbage til dengang, hvor mælken blev leveret til døren – eller i det mindste direkte til fornrugeren: Det var som sagt i klare glasflasker, man afleverede de flasker, man havde stående og fik nye med frisk mælk og gik så hjem med dem. Nogle elsker mælk, andre kunne ikke finde på at drikke det. Til gengæld findes der i dag uhyrlige mængder af mælkebaserede produkter, hvor der dengang stort set kun var sød- og kærnemælk, senere skummet- og letmælk, mens hele sortimentet af ymer, ylette, yoghurt, A 28, creme fraiche, skyr, tykmælk osv. er kommet til gennem de sidste 50-60 år – og tyrkisk eller græsk yoghurt er i dag en dagligdags vare i alle supermarkeder. Til gengæld er alle de forretninger, hvor man købte frisk mælk,æg, lidt brød og slik i dag pist væk – det var ismejerierne, der nærmest lå på hver andet gadehjørne, ofte med købmanden lige overfor..
Hele denne indledning for at fortælle om det nye sæt med figurewr fra Artitec. Her drejer det sig nemlig om to mælkemønd med nye forsyninger samt om en mor med sin unge datter, der afventer at få deres forsyning med mælk – nok et par liter – og måslke lidt fløde til kaffen ellerr måske endda piskefløde til en dessert.
Et godt greb om hanken, solidt fodtøjog lidt groft arbejdstøj – så var man parat til dagems dont.
Figurerne er, som asltid hos Artitec, utroligt livagtige og gengiver en hverdagsstuation, som den kunne se ud dengang. De to mælkemæld er i gang med dagens dont, moderen og datteren kigger lidt beklemte til – måske har datteren hørt om mærkelige ting, som mælkemændene kunne finde på – og så taler de så hurtigt og indforstået.
Så kan du godt fyre op, Ejnar!
Næste sæt figurer er ogsdå fra Artitec og er ikke nyt, men et fint genoplsg sf tre stk.lokomotivpersonale i grå jakker og sorte bukser. Den ene er fyrbøderen, der læner sig op ad sin skovl, den anden er selve lokomotivførere, der læner sig ud asd vinduet, mens han er ved at rehulere med venstrehånden påen ventil eller andet, og fdrn tredje står med et langt, tyndt rør og ef formodentlig i gasng med smøringen af nogle indre lejer. Selvom der vistnok er beregnet til et nederlandsk damplokomotiv “Jacop Olle”, kan de udmærket bruges i dansk sammenhæng – måske mest til en pribatbane, da de jo ikke har deciderede uniformsjakker på. To af dem har dog slips på, så de er i en lidt højere lønrammeend fyrbøderen.
Ole Fyrbødersynes ikke at have travlt med at fyreop i kedlen – måske er han faldet lidt i staver
- men mester er klar til afgang og har sat sig parat i sin side af førerhuset
Dyt, båt, her kommer vi
Selvom der kun er seks års forskel på de to bilmodeller i virkeligheden, virker det som om, at de stammer fra hver sin tidsalder – hvilket de for så vidt også gør, idet VW’en havde sit udspring i nogle biler, udviklet først i 1930’erne
Tidligere på året omtalte jeg en af de – for mig – store nyheder, nemlig Brekinas model af den skønne, lille Ford Anglia – en af min barndoms smukkeste biler. Nu er den her,og den lever fuldt ud op til forventningene. Jeg valgte den lyseblå version – det er den, jeg kender bedst fra den samtidige Matchbox-model – men Brekinas model er lidt luksuspræget: Den er tofarvet lyseblå/hvid, har en hvid pynteliste hen langs siden, der ender i et elegant,lille sving opad som haleroret på et fly, og linierne i bilens karosseri leder også tankerne hen på et af datidens moderne jetfly. Som jeg nævnte dengang i omtalen, var sidespejlene på ‘ægte sportkørermanér’ placeret helt fremme på kølerhjælmen, hvilket nok krævede nogen tilvænning af kørerem – men måske gav det et bedre helhedsbillede af trafikken bag ved og til siderne?
Selvbevidst uden at være prangende som et volgært, amerikansk dollargrin – stille, diskret ynde, næsten som et italiensk design-ikon
Derudover er der tilpas mængder af krom på kofangerne, og så holder jeg meget af den skrå bagrude, selvom der altså hverken var plads til den nikkende hund eller pyntepuden dér. Et dejligt gensyn med en populær bil.
Nydelig, netog praktisk – en god udnyttelse af dpladsen i den ret lille vogn
Det gælder så sandelig også den næste kandidat – VW 1200 i eksportversin med oval bagrude, dvs. årgsng 1953. Det med eksportversionen betød egentlig bare, at bilerne hade en smule ekstraudsty som kofangerne med forstærkninger – lidt ligesom bøjler på tænderne – og så en særlig, eksklusiv bemaling, her guldmetallic Bilen var ellers den samme som standardmodellen, men her kunne man sltså prale lidt med en dyrere model, og det er jo noget, der stadig frister en del bilister.
Whauw! for en luksus – dobbelte kofangere! Sagen var, at det vist var et lovkrasv i USA, men VW gav den ikke for lidt i den såkaldte ‘upstyling¨- men bilen blev hverken værre eller bedre af disse påhit
Det hedder sig, at Busch opmålte og gennemscannede en original VW 1200 for at være fuldstændigt sikker på at så de rette dimensioner og krumimger med på denne model, og man må sige, at det er lykkedes. Den er yderst vellykket og er velnok den hidtil bedste H0-udgave af denne verdens mest popilære bil. Og næsten hver anden bil, man så på gaderne dengang,var en Folkevogn – i årevis lå VW 1200 på førstepladsen over de bedst sælgende biler herhjemme – selvom der var rigeligt med andre og bedre biler med plads, mindre larm, sikrere forhold for passagernerne (som for eksempel fire døre) – men intet syntes at kunne slå ‘Asfaltboblen’ ud.
I dag er en velholdt VW 1200 sjælden og i nogle tilfælde næsten sin vægt værd i guld, for en åben VW 1200 er meget efterspurgt – og skønt er det fáktisk også at genhøre den specielle motorlyd. Så velkommen på modelbanen, VW 1200 med bøjle på tænderne og forkromede hjulkapsler!
Sol, sommer og havtorn
Som den sidste nyhed i denne omgang her et nyt landskabsprodukt fra et for mig nyt firma – Lars op’t Hof, hvilket lyder nederlandsk. Der er tale om et stykke bevoksning, nemlig et område med sand- eller havtorn, denne hårdføre plante, der vokser i umiddelbar nærhed af havstokken. Den bliver ikke så høj, får gyldne bær, der kan bruges i madlavningen (f.eks. syltetøj, marmelade), men her tjener den kun dekorative formål. Jeg skal selv lave et lille strandengsområde, og her kommer denne type vegetation til sin ret, sammen med vilde roser, marehalm og småvækster i sandet.
En tæt, strid og hårdfør vækst – netop velegnet til det kystnære, hårde klima
Produktet her minder lidt om grydesvampe fra køkkenet, men det er betydeligt mere realistisk og består af noget siv– eller håragtigt materiale, indfarvet i støvdet grønne og brunorangegule farver. Det er altid svært at efterligne naturen og dens vilde vækster, men jeg synes egentlig meget godt om dette nye produkt – også selvom frugterne nok skulle have været bedre fordelt på ¨planterne’ (mere oppe på kvistene).Det vil hjælpe, når materialet rives lidt fra hinanden og placeres som totter her og der – undgå for alt i verden lige, parellele linier i naturen.
Nærbillede af væksterne – et tæt og vildsomt krat, men ikke skal vove sig ind i
Artutec art. nr. 5870050 Mælkemænd med kunder. Pris ca. kr. 120,-
Artitec art. nr. 387.178 Tre lokomotivmænd “Jacob Olle”. Pris ca. kr. 90,-
Brekina Art. nr. 19330 Ford Anglia 1959. Pris ca. kr. 115,-
Busch art. nr. 52998 VW 1200 eksport, ovalt vindue. Pris ca.kr. 130,-
Lars op¨t Hof art. nr. 08.58 måtte med sandtorn-buske. Cirke 15 x 20 cm. Pris ca. kr. 150,-
Artiklen pibliceret den 15. juni 2026