Ford Anglia og Tatra 603
Af Flemming Søeborg
Brekina har præsenteret nogle af årets nyheder, og de to biler, jeg kort vil omtale her, er virkelig godt nyt. Den første er den længe savnede model af Ford Anglia, bilen med den skrå bagrude fra 1959. På det tidspunkt var britisk bilindustri på det højeste, kort forinden var den revolutionerende Morris Mini (herhjemme kaldt Mascot) og tvillingen Austin Partner netop introduceret, og med disse to moderne biler syntes vejen banet for britiske biler.
Prototypebilledet virker lovende – og bemærk den ¨’frække’ placering af sidespejlene – helt ude forrest på motorhjælmen. Nok lidt svære at indstille inden kørslen. Et modelune af kort varighed
Ford Anglia’en var markant med klare, lyse linier – nærmest som rent, skandinavisk design med diskrete halefinner. Bilen havde den pudsige, skrå bagrude – meningen var nok at give bilen et moderne, ‘flyvsk’ udseende – jetfly var jo højeste mode dengang, og måske også at undgå, at bagruden blev snavset under kørslen. I folkemunde hed det sig dog, at bilens udseende skyldtes, at samlebåndsarbejderne gik hjem hver fredag så tidligt, at der ikke var tid til at sætte en ‘ordentlig’ bagrude i, og derfor blev det blot en plan, lige og skrå rude…! Den mere officielle forklaring lyder, at det var et udslag af en italiensk modedille. Hvorom alting er, så var det et markant stiltræk, som man også så på den større Ford Consul, der i England hed ‘Classic’, på Kontinentet var kendt som ‘315’. Kært barn har mange navne.
Angli’en med den skrå bagrude i V. Hanckes streg – en nydelig bil, der kørte mange af. Den fandtes også som varevogn, hvor den dog var ret sjælden
Der var også ulemper ved den skrå bagrude, for hvor skulle man nu anbringe sit Anders And-blad, hvis man sad bagi? Og hvor skulle den nikkende hund være, for ikke at tale om moster Annas stramaj-broderede pude med nummerplade, vejskilte og lyssignal være?
I øvrigt blev andre bilproducenter ‘smittet’ af den skrå bagrude. Den mest succesfulde var Citroën Ami 6, hvor den første udgave dog snart måtte suppleres med en ‘udbygget’ udgave, Ami 8, der mere lignede en station-car. Der kom også en polsk variant, Warszawa 203, der overhovedet ikke blev nogen succes.
To søskende – Ford Anglia i skala 1:87 og 1:62 fra henholdsvis VV Model og Matchbox
Nu kommer Anglia’en omsider. Den har gennem mange år været efterspurgt herhjemme, da den var meget almindelig i 1960’erne. Den eneste H0-model af Ford Anglia, der var mulig at købe, var en gedigen metalmodel fra VV Model i Tjekkiet, der lavede den (den kom også i byggesæt).
Ford Anglia i 1:87 fra tjekkiske VV Model – her som tofarvet vogn. Modellen er støbt i metal med korrekt indretning
Der er gennem tiden fremstillet modeller af Anglia’en af flere producenter: En af de første var Dinky Toys med en 1:43-model. Senere kom modeller i mindre målestokke – for eksempel Matchbox (1:62). I cirka 1/76 var der også Pilots model samt Minix og Ingap, der dog ikke var særlig pæn. I 1/87 fandtes Anguplas- og Eko-modeller – Ekos virkede dog lidt for lille i det. I 1996 udgav Corgi Vanguards en 1:43-model af Anglia’en, og Oxford har vist også lavet den i 1:76.
Den anden, store nyhed fra Brekina er en mere ukendt, men alligevel ret ofte set bil i Danmark – eller mest i København. Det er Tatra 603, den tjekkoslovakiske paradevogn, som næsten hver dag i 1960’erne kunne ses i de københavnske gader. Vognen tilhørte den tjekkoslovakiske ambassade, der lå på Ryvangs Allé, og meget ofte så jeg vognen, når ambassadøren skulle ind til byen. Der har muligvis været to af disse vogne, der ellers var uhyre sjældne.
Tatra 603 i forenklet streg fra Brekina –der er noget at glæde sig til
Tatra 603 var og er noget særligt: Det var en lang og særpræget, strømliniet vogn med et fremtrædende frontparti. Her sad bilens tre frontlygter over kofangeren bag et stort, buet glasstykke. Bagruden var også markant og strakte sig i en lang elegant bue fra vognens bagstolpen over hækken til den anden side – helt modsat en af forgængerne, Ruden var dog todelt. Forgængeren Tatraplan fra 1951 havde blot et par diminutive, små bagruder, man stort set intet kunne se ud af. Tatra 603 har jeg kun set i sort udgave, hvor den var meget elegant. Der skulle have været hele to af slagsen herhjemme, der stadig er bevaret.
Tatra 603 med den fascinerende front med de tre frontlygter bag glasset. Bilen var ikke trehjulet, selvom den på tegningen ser sådan ud. Den havde en 2,5 l. vandkølet hækmotor V8. Tegning V. Hancke
Tatra kunne for nogle år siden fås som H0-byggesæt fra den tjekkiske producent VV Model. Det var et metalbyggesæt med en tung overdel, en støbt undervogn, indretningen meget fint udført med plisserede sæder, og forrest den specielle grill med de tre indbyggede lygter.
Som det måske kan fornemmes, virker den ellers elegante vogn lidt ‘tung’ i det som 1:87-model – blandt andet er vinduessprosserne for kraftige, og ‘glasset’ er blot et stykke vacuum-formet klar plast af ’emballageart’, så jeg glæder mig til en ordentlig model fra Brekina
Også bagenden med den delte bagrude kunne have fortjent en finere gengivelse
Byggesættet var knapt så fint som modellen af Anglia’en var, og det er lidt synd, for meget af elegancen ved denne superbe bil er derved gået fløjten – den ligner nærmest en strandet hval. Men bemærk den fine udførelse af sæderne og den flotte afslutning bagest – her manglede der ikke plads ved bagruden!
Tatraplan fra 1951 – meget lig Tatra 77 fra 1934, der dog slet ikke havde bagruder, men i stedet en stor halefinne. Tatra 77 er for mange år siden lavet i model af Wiking.
Når modellerne i løbet af året dukker op, vil jeg bringe nøjere gennemgange af dem.
Tak for informationer og gode oplysninger fra Olaf Hermansen.
Udgivet den 29. januar 2026