Fransk oldtimer-godsvogn litra Twf

Tekst og fotos Flemming Søeborg

Dette er ikke en nyhed, modellen kom på markedet for nogle år siden – men jeg blev først opmærksom på denne lille, uanselige perle i sommers. Det er en fransk, åben godsvogn litra TWF, type OCEM 19, originalen bygget i oppressede stålplader med et hav af nitter, lodrette profiler og to åbninger med hver to låger på hver side. Overfladisk set kunne de ligne en forstørret udgave af litra Pu, som DSB købte nogle stykker af omkring 1920 (tysk standardvogn Gatt. O 11). Også enkelte privatbaner havde denne type, f.eks. FFJ, ETJ og RGGJ, men alle disse danske versioner var såvel kortere som langt mere enkelt konstruerede end den franske udgave.

Fine, skarpe påskrifter, smukke nitterækker og mange andre detaljer på den lille vogn. Bemærk også den rødmalede holder til slutsignalet

Modellen kommer fra firmaet REE, der fremstiller nogle af de bedst detaljerede modeller i disse år. Det kan man se, når man kigger på modellen – selve vognkassen er fyldt med detaljer så som nitter, separat monterede låsebeslag og fine graveringer, og selv den indvendige side af vognkassen har prægninger af døråbninger, samlinger m.v. Bræddebunden har antydede huller efter søm (!), og undervognen er et kapitel for sig. På vognenden nær bremseplatformen er der to meget små holdere til slutsignaler – de er malet med rød favre, endnu et eksempel på meget gennemført detaljering.

Vogngulvets brædder har ‘søm’ indgraveret, og siderne er utroligt flot gengivet

Det første, som jeg lagde mærke til, var vogngaflerne og fjedrene – fine, skarpe støbninger. De små bremsestillerhåndtag er fremhævet med farve, og påtrykkene på vangerne kan tydeligt ses (med lup). Vognen er revisderet i 1963, så den passer glimrende til epoke III-anlægget. Endvidere er vognen forsynet med RIV-symbol, så den kan sagtens have været udenlands – RIV er italiensk for “.Rigolamento Internationale Veicol”, altså “Reglement for Internationale Køretøjer”.

Låsetøj, binderinge, profiler, vanger og fjrdre – alt er nøje gengivet

Tilbage til detaljerne – jeg har gemt det bedste til sidst: Bremseplatformen er et nummer for sig; Vognen er forsynet med bremsehus – et yderst smalt og lavloftet hus, hvor der forhåbentlig har været et sæde til bremseren. Bremseplatformen er asymmetrisk – bremsehuset sidder helt ude i den ene side og har kun dør i siden ind mod midten. Det betyder, at bremseren – hvis han står på den lukkede side af huset – må kravle op på bremseplatformen og møjsommeligt ved hjælp af de lange , krumme håndbøjler og et smalt fodtrin må balancere rundt om huset til platformen for at komme indenfor.

“Man må sno, sig”, sagde ålen, og det gælder også for den arme bremser, der skal fra den ene side og over på den anden side, hvor døren til det lillebitte bremsehus befinder sig

På bremseplatformen sidder bremsehjulet på et lille gelænder, og der er også overgangsmulighed til en vogn med tilsvarende system – altsammen meget flot udført. Pufferne har – som det var gængs i Frankrig – et hul i midten af pladen, jeg er dog ikke klar over hvorfor. Selve pladen er matteret for at give drn brugsspor – igen et eksempel på den suveræne detaljering. REE tilhører absolut eliten inden for europæisk modeltog.

Bremseplatform med spindel, gelænder, overgangsbro og mange andre detaljer – og de typiske huller i pufferskiverne, Er det for at udligne evt. lufttryk i pufferne, eller er der en anden forklaring på fænomenet?

Hjulene er egerhjul med meget lille flange. De er perfekt afblancerede og ruller eminent godt. Så det er tale om en suverænt godt og flot udført model, der vil vække opsigt i et ældre godstog – men hvad har sådan en vogn mon fragtet hertil? Jeg vil nok læsse den med noget, der ligger under presenning – en motor, et køretøj eller noget lignende. Og en diskret patinering med tørpulver på især undervognen er vel uomgængelig. Og så – bienvienue, á la francaise!

REE art. nr. WB-834 SNCF litra Twf. Epoke III, H0-model.

Artiklen skrevet den 24. august 2025