Garcon, et glas rødvin, s’il vous plaît
Af Flemming Søeborg; med bidrag af Steffen Dresler
De bedst kendte CIWL-vogne er utvivlsomt restaurant- og sovevognene, der gennem mange år var et fast indslag i danske og internationale eksprestog. Mange erindrer stadig de elegante, blå vogne, som især forbindes med eventyr og romantik, selvom langt de fleste rejste med vognene uden at opleve mord, spioner og dramaer – det var blot praktiske og nyttige rejsemidler til langture.
Så rejser vi af sted. Ukendt par tager afsked gennem vinduet på en CIWL-vogn på København H. i 1950’erne. Samling SoB
Nogle lidt mere specielle vogne var salon- bar- og især de creme/blå Pullman-vogne, som normalt ikke sås i Danmark. Det gælder også de særlige rejsegodsvogne og ikke mindst bærevognene med en slags containere – de har vist aldrig været her i landet.
V 200 033 med CIWL-tog med creme/brun rejsegodsvogn på Hamborgs Hovedbanegård, maj 1997. Rivarossi udsender i 2026 blandt andet en rejsegodsvogn fra CIWL i netop denne bemaling. Foto Flemming Søeborg
En speciel CIWL-vogn
En vogntype fra CIWL, som jeg med sikkerhed kan hævde, aldrig har været her, er vinvognen med to store træfade, foudres på fransk. Det var nemlig vogne, som selskabet udelukkende brugte til at fragte vin fra Bordeaux til selskabets hovedsæde i St. Ouen nær Paris, hvor vinen blev fyldt på flasker til brug i restaurantvognene. Hvor mange af disse vinvogne, CIWL havde, kan jeg ikke se ud af de tilgængelige oplysninger, men der må have været en del. Alene vinlageret i St. Ouen var på en mio. flasker i 1950, hvor årsforbruget var på flere hundredetusinde flasker. Der har dog i enkelte tilfælde været denne type vinvogne på besøg herhjemme, men det var fra andre firmaer, ikke CIWL.
En af CIWL’s vintransportvogne – forbilledet for den ene L.S. Model. Foto wikipedia
En model af denne type har jeg længe ønsket mig; for fem års tid siden meddelte L.S. Models, der er velkendt for deres superbe modeller af netop de blå CIWL-vogne, at de ville udsende en model af en CIWL-vinvogn. Jeg bestilte fluks en model, men det tog sin tid – som sagt omkring fem år – men den første dag i februar i år ankom den så omsider. En umiddelbart fascinerende vogn.
L.S.Models udgave af den typiske, franske vinvogn – retoucheret fabriksfoto L.S. Models
Den har, som forventet, to store fade på en ret spinkel undervogn; modellen er fyldt med detaljer, herunder diverse dele til monteríng på pufferplanken. På den ene side er der en lang håndbremsestang ,og såvel på fadene som på vangerne er der fine påskrifter. Heraf fremgår det, at hjemstedsstationen er St. Ouen,, og at vognen er beregnet til transport af vin. Ejeren er CIWL. Revisionsår er i 1949., men det er svært at aflæse selve datoen.
Nærbillede af et fad – egentlig en ret trist plaststøbning, som kunne være lavet bedre
De to fade holdes fast af svære jernbånd. På dem er der monteret skilte med ejerens navn. Fadene er desværre blot ensfarvede, rødlige plaststøbninger, hvilket kølner fascinationen en del – for i det oprindelige projekt havde fadene mere træ-agtigt udseende. Det kan man faktisk godt frembringe rent trykketeknisk i dag. Så på den måde adskiller L.S. Modellen sig ikke ret meget fra de hidtidige vintransportvogne bortset fra Trix-modellen, der har fade lavet af ægte, drejet og skåret træ, og det samme gjaldt engang Electrotren, der brugte naturmaterialer til mange af deres modeller.
Skiltene på siderne er til gengæld flotte – uskarpheden skyldes dårlig fokusering og belysning og er ikke L.S.Models skyld!
Vognene var udstyret med to fade à 70 hektoliter hver, i alt 140 hl. Hjemsted: Saint-Ouen les-Docks, hvor CIWL havde dets faciliteter. De to vogne havde indledningsvis PRzlw 90944 fra 1905 og PRzlw 91480 fra 1910. De blev senere på et ukendt tidspunkt omnummereret til France-SNCF 2, nr. 562023 og 562024 wP. De blev solgt til en privatperson i oktober 1949. Muligvis er omnummereringen sket ved oprettelsen af SNCF i 1937?
På det andet skilt fortsætter virksomhedens navn
L.S. Models gør opmærksom på, at den lille, korte to-akslede vogn kun kan klare R = 600 mm, når alle løsdele på pufferplanken er monteret. Vinvognen er reelt en ‘hvid elefant’ og ret ubrugelig på et dansk anlæg, men på den anden side er den historisk interessant og pynter i samlingen. Den passer dermed ind i rækken af ‘overflødigt, men tiltalende materiel’ – ganske ligesom den franske cementvogn, tidligere omtalt her på siden. For mig gør det ikke noget, at vognen som sådan er ‘ubrugelig’, for jeg nyder ind imellem at lufte mine franske lokomotiver med mere eksotiske vogne – så vinvognen er absolut velkommen her.
Litreringspladen med de tekniske oplysninger
De andre vintransportvogne, jeg kender til, har alle brugt fade af kunststof i mere eller mindre vellignende udgaver, hvor Märklins klassiske vinvogn nr. 4510 “Bordeaux” godt nok havde ‘træfade’ med fine, índgraverede årer, mens resten af vognen var ubrugelige blik-udstansninger. Litreringen bestod blot af “4510”, så den sag var hurtigt overstået.
Ja, det var vi tilfredse med omkring 1960 – Mäsrklins billigserie af blikvogne uden egentlige forbilleder — men fadene er faktisk udmærkede
Nærbillede af Märklins et af Märklins vinfade – lavet af resin, og med meget fine årer i ‘træet’ – i øvrigt som det eneste firma, der er gået så langt
Sachsenmodelles schweiziske variant har mange år på bagen. men er stadigvæk en udmærket model med mange fine detaljer, f.eks. spinkle puffere og omfattende påskrifter på tre sprog. Bemærk bunden beklædt med planker
Piko/Prefo/Sachsenmodelle/Tillig har altid benyttet sig af fine, spinkle undervogne, dog med massiv bræddebund, og fade af en vis kvalitet (plast) men uden årer, og disse vogne med to fade er stadig på markedet – i fransk, tysk, schweizisk, ja sågar ungarsk udgave, har jeg set. I dag har alle modellerne kortkoblingskulisser.
Tillig lavede også en vogn med tre fade liggende på tværs.
Märklin fremstillede også en vogn med tre liggende fade, men langt mere dekoreret og festlig at se på. Bemærk, at den er DB-mærket, hvilket vil sige, at den også har kørt efter grundlæggelsen af DB i 1949 (model nr. 48008)
Trix’ model af vinvognen har fade, der som de eneste i dag er lavet af ægte, men massivt drejet træ
Nærbillede af et fad af træ fra Trix – her ser man træets grove strukltur lidt for tydeligt
Jouef havde i tidernes morgen en uhyre primitiv vintransportvogn med blot én kæmpestort fad, desværre i ret legetøjsagtig udførelse. Jeg har kun bevaret sådan et fad, men ingen undervogn. Jouef havde også vognen med to fade, men den var også meget legetøjsagtig.
Jouefs kæmpestore fad af mørkt plastic, her patineret så det ligner forbilledet bedre
Det spanske firma Omnibus har deres helt egen version, nemlig to tanke af stål på en undervogn. Denne vogn har vacuumledninger, koblingskæder og affjedrede, firkantede puffere. Modellen er egentlig beregnet til spansk bredspor med pufferne anbragt længere ude end på ‘normale’ H0-vogne, men vognen kører på almindelige H0-skinner.
Den spanske vintankvogn er ganske anderledes end de andre europæiske vogne, idet tankene er lavet af stål. Der er to lejdere på den modsatte side
REE har lavet en meget flot vintransportvogn med tre ståltanke; vognen findes i flere udgaver, her er det Adams-typen, hvor de tre tanke er beregnet til vintransport.
Fleischmann lavede for en del år siden en slags ‘blandingsvogn’, hvor der godt nok var fade, men de var beskyttet af en vognkasse af tre – enten for at beskytte det reativt sarte fade, eller også for at imødegå svind – ondsindede personer kunne måske finde på at bruge et vridbor for at lænse vognen for nogle kander vin. Modellen er spansk og i skala 1:160, selvom teksten siger H0. Foto Fleischmann
Her er Fleischmanns vogntype med åben skydedør, så man kan se det ene fad. Vognen er schweizisk
Samtidig med, at L.S. Models udsendte vognen med to fade, kom også en ny model af vognen med ét fad, men den ser stadigvæk lidt for legetøjsagtig ud efter min smag, så den havner ikke her.
Vognen ovenfor er fra det glemte mærke Pocher, der lavede mange interessante modeller allerede i 1950’erne; her gælder det en italiensk vinfads-vogn med to fade, formodentlig af stål.
Hermed et hjemligt billede fra Albani Bryggeriet, Odense, hvor arbejderne bakser med de store fade – ikke til vin, men til øl. Her måtte fadene først indvendigt dækkes af beg for at undgå, at øllet blev ødelagt af smagen af træ og garvesyre. Så hvis man har fade til overs fra en eller flere modeller, kan de sagtens bruges på et dansk anlæg. Billedet er lidt utydeligt, men stammer fra Albanis arkiv.
Flere fade, også fra Albani Bryggeriet. Foto fra Albanis arkiv
Og til sidst et billede fra fremstillingen af vinfade til cognac. Fadene bliver fremstillet af eg fra Limoges, og man regnede generelt med et svind (fordampning) på op til 30 %.
En af de kommende artikler vil behandle ståltankvogne til transport af vin – og andre velgørende væsker.
Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg
Revideret den 12. februar 2026