Historien om Spor og baner

Af Flemming Søeborg, redaktør

Spor og baner var et tidsskrift med fokus på modeljernbaner og forbillederne, de rigtige jernbaner, for det meste fra Danmark, men også med et bredt udsyn til hele verden., Bladet eksisterede fra 2012-20. juni 2024. Det blev udgivet af undertegnede, der fik hjælp af en lang række entusiaster, modelbyggere, fotografer, elektronikeksperter og andre ligesindede.

Et af bladets hovedsigter var at gøre modeljernbanen alment kendt og accepteret, at ‘det at lege med tog’ ikke kun behøvede at være leg, men også kunne opfattes mere bredt og lærerigt. I hvilken anden hobbygren kræver det indsigt i teknik, elektronik, historie, by-, lands- og samfundsudvikling, arkitektur, landskabsforhold, køreplansplanlægning, trafikmønstre, viden om fremstillingsprocesser og meget andet for at skabe realistisk billede af ‘legen’?

Bladet skulle samtidig fremstå som et eksempel på det ypperste, markedet kunne byde på – en gennemført, høj kvalitet, internationalt format (A 4), professionelt layout og med en fast kadence gennem alle årene. Det lykkedes, bladet var anerkendt i vide kredse, og det blev også læst og studeret uden for landets grænser. Da det var på sit højeste, var der abonnenter på tre kontinenter – Europa, Nordamerika, Australien – samt en enkelt abonnent på Grønland! At Spor og havde stor betydning også uden for Danmark ses af, at firmaer som Märklin, Roco/Fleischmann, Piko, Braw,a, ESU og andre i høj grad benyttede bladet som kontakt til det danske marked. Den største triumf i denne sammenhæng var vel nok, da Märklin i 2022 udsendte deres meget roste model af det store DSB-damplokomotiv litra E – et projekt, som Spor og baner havde en vis andel i.

Inden jeg i hastværk sidst i 2011 fik etableret Spor og baner i nært samarbejde med et par gode kolleger, havde jeg haft en tyve-årig karriére som skribent for tidsskriftret ‘banen’ under ledelse af redaktør Vido Hribar. Dette blad lukkede pludseligt i efteråret 2011, hvorefter jeg så mig om efter en løsning. Det blev Spor og baner, som med en beskeden indsats på mit bankindestående på 16.000 kr. blev sat i søen i vinterens løb. Via opslag i butikker og klubber, e-mails og telefonopkald blev nyheden om det nye blad hurtigt spredt over hele landet, og i løbet af bare et par måneder var der ‘på forventet efterbevilling’ indbetalt nok fra nye abonnenter til, at jeg turde binde an med det nye blad. Det var et af de første forsøg på ‘crowd-funding’ herhjemme, i øvrigt på et tidspunkt, hvor ordet slet ikke blev brugt her.

Idéen slog an, bladet udkom cirka februar 2012 og blev pænt modtaget, men selv var jeg voldsomt skuffet, da det slet ikke levede op til mine forestillinger om et nyt og vægtigt blad: Der var ganske enkelt for meget spildplads, betydningsløse billeder blev blæst op i ‘plakatstørrelse’, og resultatet var, at kun en lille brøkdel af alle de artikler , jeg havde forberedt, kunne komme med.

Det var en uholdbar situation, for hvem vil betale for en glittet tryksag uden nævneværdig information? Fra nummer syv kom der nye boller på suppen, og nu fremstod Spor og baner omsider som et ordentligt, præsentabelt og forhåbentlig læseværdigt og interessant magasin. der afspejlede tidens strømninger uden at ride med på modebølger. Fra da af fandt bladet omsider dets egen identitet. Det ses også af, at bladet (gen)læses den dag i dag ofte af abonnenter, der har alle numre stående hjemme i reolen, og større ros kan man som udgiver vel ikke få?

Jeg er alle disse medvirkende – læsere, abonnenter, skribenter, fotografer, forhandlere, producenter, layoutere, distributører og mange andre – dybt taknemmelig for jeres uforbeholdne støtte, hjælp og opmuntring – uden den havde det ikke været muligt at udgíve bladet gennem 12½ år. Tak til alle, der har medvirket til det!

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Grundlægger, redaktør af Spor og baner