Mere om “Jacquemin”-maskinerne fra SNCF

katalogillustrastion fra HOrnby-ACHO-kataæoget 1965

Noget om BB-lokomotiverne

Af Flemming Søeborg

I juli 2025 præsenterede jeg Ree’s nye model af det franske ellokomotiv BB 16001 og sammenlignede det lidt med Rocos noget ældre model af BB 9281 (art. nr. 73048). Bagefter kom jeg i tanker om, at især de franske modeltogsproducenter tidligt var ude med deres versioner af lokomotivet, ligesom Märklin allerede i 1963 præsenterede deres flotte model af BB 9223 i trykstøbt metal (art. nr. 3038). Jeg er godt klar over, at der grundlæggende er forskelle på BB-typerne 9200, 16000 og 25000, men overfladisk set er de ret ens. De forskellige serier er bygget til det meget opsplittede, franske kørestrømssystem.

Märklins model var i produktion helt frem til 1982, men i forskellige udførelser og nummervarianter; med til billedet hører, at Märklin også udsendte den mørkerøde “Capitole”-version i 1968 i stærkt begrænset oplag, hvilket gjorde den til en meget eftertragtet model. Prisen for en brugt udgave af “Capitole” var på et tidspunkt fire gange så høj som for den turkise udgave. Her nøjes jeg dog med at vise originalen, som virkelig vakte opsigt dengang.

Illustration fra et samtidigt Märklin-katalog

H0rnby-ACH0 var en del af firmaet Meccano, der fremstillede konstruktionssæt af metal, men også fremstillede de velkendte, trykstøbte Dinky Toys-biler. Desuden lavede Meccano spor 0-tog.

Da markedet for disse 1:45-tog svandt i 1950’erne, påbegyndte firmaet en ny ‘gren’, H0-modeller under navnet H0rnby-ACH0. Firmaet havde i 1965 deres udgave af det turkise lokomotiv BB 16009 i kataloget, dels med et flot maleri af lokomotivet i en collage på bagsiden, dels som enkeltlokomotiv BB 16009, og endelig i et togsæt “Aquilon” med to mørkegrønne passagervogne. ”Aquilon” er afledt af det latinske ord for Nordøst-vinden, Aquilo.

I løbet af de følgende år blev programmet udbygget med flere, attraktive, franske modeller, skinner, signaler og andet udstyr, men allerede i 1964 blev firmaet overtaget af det britiske Tri-ang.

Eksprestoget ‘Aquilon’ fra H0rnby-ACH0 var for den tid et flot, repræsentativt tog – med lys i frontlanternerne!

I 1973 gik Meccano-Tri-ang fallit, og Hornby-ACH0 forsvandt fra markedet. Mange andre, hæderkronede firmaer led samme skæbne i de følgende år (Jouef, Egger, Röwa, Rivarossi, Lima for blot at nævne de mest kendte). Efter 2004 er Hornby Hobbies (UK) kommet stærkt tilbage med de gamle konkurrenter Jouef, Rivarossi, Lima og Electrolux (samt arnold) samlet under ét – og de nyudsendte modeller er nu helt i top, såvel hvad kvalitet, teknik som udførelse angår. Der er dog stadigvæk også enkelte meget forsimplede Lima-modeller tilbage i sortimentet.

JHverken ‘Jacquein’ eller nogle af H0rnby-ACH0’s andre modeller kunne redde firmaet. Illustration fra 1965.

ouef lavede naturligvis også deres udgave af BB 16001, og modellen blev præsenteret i 1969-kataloget. Tidligere havde BB 9201 været udgivet (i 1967). Det røde “Capitole”-lokomotiv var også i sortimentet i 1969 (BB 9288 – art. nr. 8340) tillige med et par togsæt, bestående af BB 16001 og to INOX-vogne fra Sud-Express (nr. 7601) og det mørkerøde “Capitole”-sæt med to passagervogne (nr. 7602).

BB 16001, præsenteret af Jouef i 1969-kataloget. Også den røde ‘Capotole’-udgave blev udsendt i dette år:

Som det ses, er det ikke kun bemalingen, der adskiller de to lokomotiver, kølejalousierne er også forskellige ligesom dekorationerne er.

Jouefs lokomotiver dengang var ikke ret gode, rent kørselsmæssigt var de elendige: Trepolede motorer, dårlige hjul, ikke så gode skinner var med til at give toskinne/jævnstrømsmodeller et dårligt ry. Jouef skrev selv i deres kataloger, at motorerne ville yde 25 % mere efter tre-fire timers ‘opvarmning’, men dengang kørte man også kun på 12 V = (1 A). Jouefs materiel var i reglen veldetaljeret, og især indretningen i passagervogne og undervognsdetaljeringen på godsvogne var i top med glimrende vogntegninger og ordforklaringer (på fransk). Det kompenserede i noget omfang for de klodsede koblinger og megastore ’traktorhjul’. Andre, nu glemte franske producenter som VB, GéGé, JEP og SMCF lavede også deres varianter af de turkise ”Jacquemin”-lokomotiver, men de har vel kun ’arkæologisk’ interesse i dag.

Nogle af de mange kulørte togsæt, som Jouef producerede i massevis, i reglen med primitive vogne uden glas i ruderne eller indretning indvendigt – men sættene var til gengæld meget billige og kunne bl.a. købes hos farvehandlere og andre ‘ikke-hobby’-butikker

Jeg slutter kavalkaden med et uhyre flot billede fra et fransk anlæg- det er en Roco-model, der agerer fotomodel.

BB 9274 fra Roco på et særdeles flot, fransk anlæg. Foto Dominiwue Buraud

Og så var det slutf or et hæderkronet firma.

Artiklen skrevet den 24. juli 2025