Modellen af Sentinel-traktoren
Åbningsbilledet stammer fra www.jernbanen.dk
Af Flemming Søeborg

Måske et lidt aggressivt, lille lokomotiv…?
Hornbys model af Sentinel-traktoren er ret speciel: For det første er der tale om en spor 00-model og altså i skala 1:76, men for det andet skal den jo passe til H0-spor, som er i skala 1:87, og for det tredje skal den samtidig svare til det mindre, britiske fritrumsprofil, hvilket lyder som indbyrdes modstridende kriterier. Hvordan har Hornby løst det?

DB V 60 fra Roco, Hornbys Sentinel og Liliput Iak-vogn
Ja, Hornby har løst det udmærket – jeg vil kalde modellen et godt kompromis ud fra de givne forudsætninger. Den lille maskine er ret lang i 00 (98 mm), men selv da er den kortere end V 60. Den skulle efter målestokken være 50 mm høj, men er blot 43 mm – og dermed betydeligt lavere end V 60. Førerhuset er til gengæld meget mere rummeligt end på V 60, og der er faktisk plads til en overdimensioneret, ‘halv’ siddende figur fra Noch – Noch har lavet en serie med halve personer til busser, tog osv. – figurer, der er større end H0-modeller, der oftest er for små til rigtigt at kunne ses i H0-modellerne.

Her har en civilist overtaget styringen af Sentinellen. Instrumentbrædtet er bemalet fra Hornbys side, men kan godt behøve lidt flere detaljer. Har nogle af læserne billeder af førerpladsen i farver?
Modellens virkelige mål
Længde 98 mm
Bredde 34 mm; (00 = 35 mm)
Højde 43 mm (00 = 50 mm)
Akselafstand 24,5 mm
Der er altså foretaget nogle kompromis’er fra Hornbys side, sådan at den lille traktor ikke kommer til at virke for stor i korrekt skala 1:76 – og det betyder, at den faktisk godt kan snige sig ind som en H0-model. Jeg må i denne sammenhæng desværre erkende, at det ikke har været muligt for mig at finde en fabrikstegning af traktoren.

Der er dog nogle ting, man kan kritisere: Kobbelstængerne – de fandtes ikke på KFA’s Sentinel-traktor (men de kan nemt klippes af, hvis man synes, at de skæmmer). Jeg vil nøjes med at male dem sorte, så de ikke bliver så iøjnefaldende. Førerhusets ruder virker også meget store, men omvendt er et godt udsyn alfa og omega for personalet… Værre er det med pufferne, der dels sidder for højt – faktisk i samme højde som på de klassiske Märklin-vogne, vel et levn fra tin-plate tiden? De sidder samtidig for langt ude – ganske som man så det på modeller fra det nu lukkede, spanske firma Mabar (firmaet bukkede under sidste år, 2024 var i sandhed en ren massakre inden for vor hobby!). Og så er der hjulene, som er ‘kolossalt’ store – men man ser heldigvis ikke meget til dem med den helt sorte undervogn.

Sentinellen og ‘den trebenede’ – V 60. Måske skulle man udskifte pufferne med nogle mindre dominerende?
Lad os lige sammenligne de to kolleger med et par billeder mere:

Som det ses, er den britiske fætter et halvt hoved mindre end den granvoksne tysker

Også oppefra ses det tydeligt, at Sentinellen bliver den lille i sammenligningen

Man kan dog også godt se, at ‘Lillebror’ ikke stikker op for bollemælk – der er noget selvbevidst over konstruktionen.
Teknikken osv.
Hidtil har vi kun kredset om udseendet, og det er der ikke rigtigt noget at udsætte på. De ret få detaljer, der er, er glimrende. Jeg har nævnt sværdet, der – selvom det ikke er af ætset metal, men blot af plastic – så dog er fint detaljeret. Det samme gælder kølergitrene, håndbøjlerne, antydningen af lygter (de små på rangerplatformene var nok røde slutlanterner, det ses på ældre billeder af KFA 4) og ruderne, der er fuldstændigt glasklare. Der er fastmonterede vinduesviskere, komplet indretning i førerhuset og profileret ‘gulv’. Fabriksskiltene “Sentinel” og “Powered by Rolls-Royce” er meget fine påtryk. Dertil kommer løse plader til fronterne, hvis man vil opstille modellen i vitrine; de medfølgende UK-koblinger kan nemt udskiftes med ‘europæiske’ koblinger – der er NEM-skakt til dem.

Typisk, britisk overdimensioneret kobling – heldigvis i NEM-skakt

De medfølgende plader dækker hullet fuldstændigt
Men nu til det mere alvorlige: Hvis man vil montere dekoder, skal modellen adskilles. Først skal koblingsholderne løftes ud (følg anvisningerne på den medfølgende tegning!). De kan være drilagtige at få ud, men forsøg med en tynd skruetrækker, et spidst instrument eller kniv. Herefter skal nogle Phillips-skruer fjernes.
Næste problem er håndbøjlerne, som også skal løsnes og fjernes. Her er problemet, at disse håndbøjler går ‘hele vejen rundt’ – dvs. at de er fastloddet i den ene ende og dermed svære at løsgøre. Her hjalp det kun at bruge en fladtang og hive tråden ud med magt.

Som det ses, er der tale om en enkelt, lang bukket tråd
Hvis man vil montere dekoder, er næste problem, at der ikke rigtigt er plads til andet end Hornbys fire-bens dekoder (R7274). Den skal proppes ned under instrumentbordet, hvor der i forvejen er godt fyldt op med snekke og en masse ledninger – og hvad sker der, hvis snekken (af messing) snitter ledningerne over? Hornby kunne i det mindste have forkortet ledningerne inden samling af modellen. Nå, det problem resterer – og som nævnt i en tidligere artikel, tænkte jeg ikke på at bestille dekoderen samtidig med modellen. Ingen forhandlere i Europa synes at have den på lager – lige bortset fra en forhandler på Malta. Malta er jo medlem i EU, så der tilkommer hverken told, moms eller postale gebyrer ved bestilling der. Og i øvrigt, traktoren kører udmærket med tilpas lav hastighed og strømoptag på begge aksler (uden hæfteringe).

Det er her, at man skal finde plads til Hornbys lille dekoder – som OGSÅ har ledninger påloddet. Her er plads til forbedring

Her ses chassiset med de to indkapslede aksler
Og så det, som det hele drejede sig om: KFA-traktoren, dens bemaling, udseende og farver. Hvis man vil ommale denne lyseblå Sentinel til KFA’s ultramarinblå farve, skal man først have vinduerne løsnet. De er desværre limet fast. Jeg prøvede først med skalpel og lille skruetrækker at ‘mejsle’ ruderne ud, men det gik ikke (og pas endelig på de spinkle vinduesviskere). Så ridsede jeg i det fastlimede plastmateriale i loftet og trykkede forsigtigt på ruderne udefra, og så løsnede de sig helt – uden at sprække eller knække. Det er en delikat operation, så være endelig meget forsigtig med det – og husk på, hvor svært og dyrt det vil være at få fat i reservedele igen!

Førerhuset set ‘på hovedet’ med de fastlimede ruder. Det er en god idé først at skære tappene under taget fri, så er resten af ‘frigørelsen’ nemmere
Jeg har endnu ikke fået malet traktoren – når det er sket, laver jeg endnu en artikel om arbejdet. Husk at afmaske fabriksskiltene inden bemaling, da de som nævnt er uhyre flotte. Jeg vil også overveje, om pufferne skal flyttes eller udskiftes, men da de virker som om, at de er støbt sammen med chassiset, får det komme an på en prøve. Og så bør de hvide zebrastriber’ farves gule, men det er også noget, der kan vente.
Som sagt eller antydet, så er det en model, jeg fuldt og helt kan gå ind for, måske lige bortset fra problemerne med dekoderen. Sentinellen er sjov, den er usædvanlig og så har den en uimodståelig charme over sig. Og så passer den fortrinligt ind i mit ‘modeljernbaneverdensbillede’, hvor jeg i forvejen har damplokomotivet KFA Nr. 2 (tillempet pmt-model) og to åbne KFA-godsvogne (selvbyg og Dekas-ommaling). Skilteskoven ved Jørgen Røn har udviklet påskrifterne efter mit forlæg.
Data om Sentinel-traktoren fra Hornby:
Længde 98 mm (H0 85 mm)
akselafstand 2,45 mm (H0 23 mm)
Højde 43 mm (H0 43 mm)
Bredde 34 mm (H0 30,5 mm)
Vægt 110 g
Skala 1:76 (spor 00)
DCC-egnet (4 pins, Hornby nr. X9659 eller R7274)
Akselrækkefølge 0-B-0
Forbillede London Carriers International
Mindsteradius 360 mm
Trepolet motor m. snekke og tandhjul
Ingen belysning
Mange detaljer monteret fra fabrikken
NEM-skakt til koblinger; vedlagt dækplader til front
Epoke VIII (UK-epoke)
Artikelnummer R30009
Nedenfor – blot til inspiration – lidt andet KFA-materiel: Fra venstre den kommende KFA 4, dernæst vognene KFA 6 og 5 samt damplokomotivet Nr. 2. Det er ikke 100 % identisk med forbilledet


Nærbillede af KFA 5 – der er tale om et selvbyg, og vognen er lidt medtaget (som i virkeligheden). Litreringen er fra Skilteskoven. Godset er havebanelokomotiver til live steam (spor Z-modeller af “Adler” og “Storchenbein”)

KFA nr. 6 – en anden, åben vogn, baseret på en Pf-model fra Dekas. Bemærk den specielle litrering med det forhøjede F – sådan litrerede KFA deres ret få åbne godsvogne.
Og så må det vist være nok for denne gang! Jeg vender tilbage, når modellen er ommalet og digitaliseret.