Nr. 44 på vej

Spor og baner nr. 44 er på vej ud. I dette nummer ser vi nøjere på hobby trades flotte, nye serie af stationsbyhuse, McK’s serie af langbenede ølvogne gennemgås, Brawas Esso-vogn kommenteres, der er noget om Auhagens nye perronudstyr og Fallers sommer-købmand, Taxa-sættet fra Brekina og Middelhavsvegetation fra HEKI, et mega-sæt med figurer – blandt meget andet.

Fra den vide verden er der artikler om Østre Gasværks lille jernbane, der er en spændende artikel om Metroens ringbane, om lygteføring i epoke III, om de røde Desiro-togsæt, om restaurering af sporvogne, om sværgodstransport på jernbane, om den brogede mangfoldighed af sporstoppere, om giraffer på jernbanen og meget mere.

60 sider som altid, et bredt og varieret emnevalg, masser af læsestof til påsken – og tiden derefter. Hent bladet hos din forhandler – bladet sælges hos hobbyforhandlere og i kiosker over hele landet, fra Allinge til Hanstholm, fra Sønderjylland til Nordsjælland, fra Københavns Lufthavn til DSB’s større banegårde. Du kan også abonnere og få bladet tilsendt hver anden måned – kontakt Spor-og-baner@outlook.dk eller ring på 61 42 66 21 (bedst aften).