OK1 fra Polskie Koleje Panstwowe

Den nye model fra Roco – OK 1 360 fra PKP, De polske Statsbaner – en prægtig model på basis af P 8

Tekst og fotos Flemming Søeborg

Nogle lokomotivtyper synes at have et evigt liv – også mange, mange år efter, at de ophørte i daglig drift. Herhjemme kender vi det især fra litra E og F, som næsten alle danskere over en vis alder vil kunne genkende, og i et land som Tyskland gælder det især større lokomotiver som f.eks. BR 44, 50 og afledninger af disse litraer samt ikke mindst det alsidige og populære, tyske P 8-lokomotiv, måske i dag måske bedre kendt som BR 38.

Fyrbøderen nyder det gode vejr og den velpudsede maskine. De ekstra ætsede skilte er endnu ikke monteret

Typen blev bygget fra 1906-23 under ledelse af konstruktøren Robert Garbe, der havde konstrueret flere af de prøjsiske standardlokomotiver. Stort set alle tyske lokomotivfabrikker byggede disse lokomotiver. Ved P 8 blev åbenbart alle de bedste erfaringer samlet i én type, hvilket afspejlede sig i, at der blev bygget 3.700 eksemplarer af P 8, men typen var ikke problemfri: Selvom maskinen var nem at betjene, viste glideren sig at være for lille, lejerne for drivstængerne var for små og gav anledning til varmløbning, og tenderen var ikke velegnet til baglæns kørsel. Disse børnesygdomme blev dog afhjulpet, men maskinen, der af Garbe havde været udviklet som et eksprestogslokomotiv, fik blot en højeste tilladt hastighed på 100 km/t. P 8 blev til gengæld brugt til stort set alle andre former for tog, sågar som styrevognslokomotiv, så der var reelt tale om en universalmaskine, ”ein Mädchen für Alles”.

Der er stil og elegance over PKP Ok 1 – den er næsten for pæn og blankpoleret

De to verdenskrige vendte op og ned på mangt og meget i Europa: Tyskland måtte som taber afstå meget materiel udover de enorme krigsskadeserstatninger, som landet blev pålagt, og derfor blev P 8-typen spredt ud til mange lande i Europa: Belgien, Polen, Frankrig, Rumænien og Østrig overtog eller beslaglagde flere hundrede af disse maskiner, enkelte maskiner forblev i Litauen, Jugoslavien og Grækenland, og i Rumænien byggede De rumænske Statsbaner CFR endda flere eksemplarer i 1930’erne.

P 8 i Polen

OK 1 – 322 i Wolsztyn den 12. oktober 2005. Foto Wassen/ Wikimedia

PKP overtog 192 eksemplarer af P 8 efter Første Verdenskrig og bestilte flere fra de tyske fabrikker i løbet af 1920’erne. Efter Anden Verdenskrig voksede bestanden til 429 maskiner, da mange lokomotiver blev efterladt af den tyske hær. I Polen fik de betegnelsen Ok 1. De sidste eksemplarer af denne type var i drift indtil begyndelsen af 1980’erne, men i hvert fald én er bevaret i Polen som museumsmaskine. Mange andre er bevaret i Tyskland, én er endda tilbagekøbt fra Rumænien. Som bekendt købte DSB tre efterladte BR 38-lokomotiver efter Anden Verdenskrig – disse blev efter renovering indsat i driften som litra T 297-299. Ingen af dem er bevaret.

Roco-modellen

Fyrbødersiden af Ok 1 – umiddelbart ligner den ikke en almindelig P 8’er

Nu drejer det sig først og fremmest om den nye Roco-model af den polske variant, PKP-type Ok 1-360. Det er en maskine med tre domer, Wagner-røgplader (”elefantøren”), forhøjet skorsten og glat førerhustag. Teknisk er maskinen nøjagtigt som den franske udgave, beskrevet her tidligere i 2025. Lokomotivet er sort over det hele bortset fra pufferplanken, hjulenes eger samt gangtøjet, der er malet matrødt. Hjulringene har hvid rand – og ligner dermed den sene bemaling af Nordfynske Jernbanes lille damplokomotiv nr. III. Der er to store, vandretsiddende lanterner forrest på pufferplanken. Der er vedlagt fine, ætsede skilte med polske markeringer, personel samt øvrige detaljer.

Nærbillede af hjul og gangtøj -måske er det kun i museumsudgave, at lokomtiverne er så fine

Modellen er uhyre flot og gennemdetaljeret. Jeg satte med forsigtighed modellen på sporet og lod den langsomt køre af sted. Allerede i den første kurve gik det galt – alle de store drivhjul under maskinen ’kørte i slæde’ (drejede ikke rundt), og kun her og der bevægede de sig en smule. På lige strækning var der ingen problemer.

Parat til indsættelse på anlægget – bemærk de små, røde punkter i lanternerne – det er de indbyggede slutlanterner, der kan tændes digitalt

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg kunne stille op. I første omgang smurte jeg alle lejer, også dem i styringen og alle driv- og kobbelstænger, men det havde ikke nogen betydning. Så gik jeg lidt hårdere til værks og ’rumsterede’ lidt ved bremserne, der bestod af en separat plaststøbning. Da jeg samlede modellen igen og prøvekørte den, var der ingen problemer, så hvordan den har kunnet gå gennem Rocos kvalitetskontrol, ved jeg ikke – men nu er der til gengæld heller ikke noget galt med kørslen.

Førerhuset har meget markante påskrifter og skilte påtrykt – og Roco har vanen tro vedlagt skiltene i ætset udgave, som man selv skal montere

Maskinen har desværre et andet, svagt punkt, som forgængeren fra Fleischmann ikke har: Krumtapperne på gangtøjet! De er lavet af hårdt kunststof, der desværre nemt kan knække, blot ved at man tager fat om gangtøjet, når man vil løfte modellen. GØR DET IKKE! Sker det, er man ilde stedt – det er umuligt og håbløst at lime det, så det både holder og kan rotere. Man kan få krumtappen som løsdel (Roco art. nr. 150085), men hvordan monterer man den så og forbinder den med gliderplejlstangen – uden specialværktøj og en finmekanikeruddannelse? Det er en prekær øvelse. Roco skulle have lavet krumtappen af metal i stedet, som mange andre firmaer gør.

Så forlader Ok 1 scenen med en vis elegance – og nu med de bedste køreegenskaber

Fra PKP Ok 1 til DSB T 299

Og hvad kan man så bruge denne model til, bortset fra kørsel på modelbanen med polske stammer? Jo, den er et fortrinligt udgangspunkt for en fordanskning, da modellen kun har de røde markeringer på de ydre, nemt tilgængelige dele, mens rammen for eksempel er sort. Det betyder, at modellen vil være nem at ommale til en dansk T-maskine (nr. 299), og litreringer kan Skilteskoven v/ Jørgen Røn levere. Blot lidt sort maling de nævnte steder, overmaling af de påtrykte skilte, og så er modellen klar til indsættelse på det danske anlæg. Vil man gøre mere ud af det, kan man fjerne den ene lanterne for og bag og i stedet montere en dummy-lanterne øverst på røgkammeret (særtogslanterne) – er man fingerfærdig, kan man sikkert lave lys i denne lanterne (mini-LED eller fleksibel lysleder).

Vær dog opmærksom på, at modellen i det nuværende udseende bliver et kompromis, en pudsig blanding af T 299 i forskellige perioder af dens tilværelse hos DSB: T 299 ’fødtes’ nemlig med to domer og Wagner-plader, men fik senere ny kedel med tre domer og ingen Wagner-røgplader. Derfor vil disse detaljer ikke stemme overens med lokomotivets udseende på noget tidspunkt. Der er ingen, der har sagt, at det skulle være let. T 297 og 298 duer ikke i denne sammenhæng, da de begge blot havde to domer på kedelryggen.

Vil man lave en lille, men korrekt ændring på maskinen og få den til at passe bedre til T 299, kan man fjerne de to røgplader og montere små stykker 1 mm plasticard i med målene 1 x 3,5 mm stedet og bagefter male disse ’propper’ matsorte. Så passer modellen til T 299 efter ilægning af den ’nye’ kedel med tre domer. Personligt vil jeg dog ikke fjerne røgpladerne, da de er et markant islæt og en forholdsvis sjælden ting på danske damplokomotiver.

Om modellen kommer i dansk version, er det en nu for tidligt at spå om, men jeg har ofte meddelt ønsket til Rocos eksportchef, så forhåbentlig sker der noget på et tidspunkt. Roco har jo ikke meget at tilbyde det danske marked. Ud fra Rocos sortiment er det kun litra T, der umiddelbart kan bruges til et dansk lokomotiv – firmaet har ellers gennem årene leveret så eftertragtede modeller som litra EB, N, My, Mz, Ma, ML 6, Traktor Nr. 1, SB T 52, så en T-maskine ville passe smukt ind i rækken.

Roco art. nr. 71383 PKP Ok 1-damplokomotiv. H0-model, DC-udgave, epoke IV. PluX22-snitsted.

Ved lejlighed vil jeg vise mine ændringer ved maskinen, der skal omdannes til T 298 eller 299.

Artiklen revideret den 17. september 2025