Oprydnings- eller udskillelsessalg

Brawas model af DSB litra IE – en perle til modelbanen med fremragende detaljering og korrekte påskrifter

Af Flemming Søeborg

For nyligt påbegyndte jeg et større for ikke at sige stort salg af modeltog fra min omfattende samling. Der er for størstedelens vedkommende tale om nye eller i det mindste ubrugte modeller – mange af dem er blot pakket ud af hensyn til bedømmelse, beskrivelse, fotografering og afprøvning. Modellernes tilstand er i alle tilfælde beskrevet så objektivt som muligt med fotos af eventuelle fejl og mangler, og priserne er afstemt derefter. Så langt, så godt.

Jecos herlige, lille svenske rangerlokomotiv litra Z 65

Når jeg har besluttet at sælge ud af ‘arvesølvet’, skyldes det, at jeg har alt, alt for meget materiel, samlet fordi det var svært at holde sig fra alle de flotte nyheder, der konstant kom på markedet gennem de seneste 30-35 år. Pladsmæssigt har jeg heller ikke rum til alle modellerne, som hidtil har ligget i kasser og skabe på mit fjernlager – trist nok.

En rigtig, dansk model – sukkertankvogn fra hobby trade

er min hovedinteresse skiftet til franske tog og jernbaner, så derfor vil jeg skille mig af med hovedparten af mit danske materiel – lokomotiver, vogne, biler, huse osv. En stor del af tingene ligger allerede på min hjemmeside www.frisporet.dk, men mere vil komme i den følgende tid. Også tyske, enkelte svenske og norske modeller kommer til salg, herunder nogle sjældne og eftertragtede modeller.

Rocos store, kraftige danske damplokomotiv litra N – her i den første udgave uden røgplader

Som en hjælp til de af mine kunder, der bor i Storkøbenhavn, kan jeg fortælle, at jeg atter deltager i Samlermarkedet i Frederiksberg-Hallerne – det er flyttet til den 22. marts 2026, og det finder denne gang sted i en hal bagved den gamle hal. Når jeg har fået mere konkret besked, skal jeg nok formidle det videre her på siden. Hvis du falder over en eller flere modeller her på siden, du gerne vil købe, men også kan vente til markedet, kan du bestille varen, som jeg så reserverer til dig. Du kan så hente den på markedet, hvor vi også kan afregne – du sparer portoen, og vi kan få hilst på hinanden og talt om modellen og andet.

En sjældenmodel – jubilæumsvognen fra Heljan med det gamle logo på skydedøren

Men allerførst – god fornøjelse med kigget på www.frisporet.dk – jeg håber, at du bliver inspireret af de mange modeller, der allerede ligger på siden, og spørg endelig, hvis der er noget særligt, du mangler. Jeg har for eksempel slet ikke fået lagt mange af mine modelbiler på siden, men jeg vil også afhænde mange af mine flotte, danske reklamebiler fra Brekina.

Bemærk dog, at der blot er en enkelt af hver model til salg.

God fornøjelse – og på gensyn den 22. marts kl.11-15 på Frederiksberg!

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

www.frisporet.dk

Mobil 26 15 25 50

P.S. Billederne i denne artikel er blot vejledende. Én eller flere af modellerne kan være blevet solgt siden udgivelsen.