Private vogne hos DSB – ny bog

Af Flemming Søeborg

Så har Torben Andersen, en af landets dygtigste og mest erfarne jernbaneforfattere, gjort det igen: Torben har netop udgivet en ny bog, den syvende i rækken af materielbøger hos DSB. Den nye bog handler – som overskriften siger – om private vogne hos DSB 1965-2001.

Selve forsiden giver stor appetit på bogen: Den overvejende farve er holdt i orange (som Gulf-logoet nederst), og det er en farve, som vækker opsigt – men bedst på døde ting! Der er tre fine farvebilleder af moderne materiel, mens bagsiden viser ældre typer af firmavogne samt et potpourri af reklameskilte – alt i alt et meget tiltalende omslag. Bagsideteksten siger det tydeligt: “De private vogne var noget “særligt” hos DSB, idet de med deres ofte spraglede bemaling og reklamer lyste op i de traditionelle togstammer, der rullede gennem landet.“

Torben Andersen indleder bogen med at definere, hvad “en privat vogn” var (og er?). Det var i korthed “en vogn, som firmaet selv indkøbte og satte i stand med bemaling m.v. efter særlig overenskomst med DSB, kaldet DVO (Dansk Vogn Overenskomst). På denne måde kunne firmaet få en vogn, der passede netop til dens behov, og ikke en standardvogn fra DSB.”

En anden fordel var, at ejeren selv havde fuld dispositionsret over vognen, der dermed heller ikke blev belastet af ‘fremmed gods’, og desuden havde man ingen lejeudgifter ved vognen. Dog fandtes der også muligheden fro langtidsleje af vogne, der kunne ommales af lejerne (Albani, FAF, Phønix, NOVO…).

I øvrigt var alle private vogne mærket med et ‘P’ i en ramme på litreringspladen (siden 1906). Alle private vogne fik hovedlitra Z. Skitser i Det Rullende materiel (DRM) af de private vogne ophørte i 1938, men nummereringen var allerede blevet ændret i 1914; først ved indførelsen af computernummerering i 1965 blev disse numre radikalt ændret (og mange vogne forsvandt ved denne lejlighed).

Den første, private vogn (en Carlsberg-vogn) blev optaget i fortegnelsen i 1879, derefter fulgte vogne fra Tuborg, og siden tilkom blandt andet tankvognene litra ZE, som den største gruppe af private vogne.

Nye, internationale krav til hastigheden betød, at en meget stor del af DSB’s vogne i løbet af 1960’erne måtte anses som forældede, Mange af dem måtte have nye lejer for at kunne køre med højere hastigheder. Det gjaldt også for over halvdelen af de private vogne. En ombygning var kostbar, så derfor forsvandt mange af de private vogn – mens andre, nyere kom til (f.eks. Vestkraft, Kommunekemi, Mayo, Superfos…). Teksten indeholder flere lister, diagrammer og optællinger af vognene.

Resten af bogen, som er på knapt 160 sider, indeholder gennemgangen af de forskellige firmaers vogne med en masse fine billeder i farve og tilhørende vognskitser, firmasymboler, skemaer og anden information om dem, og det er meget spændende at læse om virksomhederne, deres historie og udvikling. Det er navnlig her, at modelbyggeren får den fulde fornøjelse af bogen, for her er der rigeligt med inspiration til selvbyg, yderligere forfinelse af industrimodeller og anlæg af industriområder.

Men, ingen bog uden trykfejl eller småfejl: På siderne 128-129 gentages gentages de samme 13 linier for to forskellige vogne. Om der er andre småfejl kan jeg ikke afgøre, men i et så omfattende værk med så mange oplysninger og data kan det nok ikke undgås – og den nævnte fejl har jo ingen større betydning for bogens overordnede kvaliteter, så den kan varmt anbefales – ikke kun til nummermænd! Bogen er en fremragende kilde for den, der vil vide mere om de private godsvogne hos DSB – eller som blot vil læse bogen af lyst.

Torben Johannes Andersen: Private vogne hos DSB 1965-2001. TjA Historic 2026. Stift bind, 160 sider. Utallige illustrationer i farve. ISBN 978-87-973859-7-5.

Vurderet aaf Flemming Søeborg, 3. februar 2026