SNCF 1-4-1-Est fra Piko

SNCF 1-4-1 Est 4670 fra Piko – lidt af en kraftkarl. Foto Piko

Tekst og fotos Flemming Søeborg

Her er der tale om en ’udvandrer’ – forstået som, at dette lokomotiv oprindeligt stammede fra Tyskland, hvor det havde litrabetegnelsen T 14, senere BR 93. Det var en type, udviklet fra G 8.1 i løbet af 1910’erne, og op mod 500 eksemplarer blev bygget af disse kraftige tendermaskiner med akselrækkefølgen 1-D-1. Som det skete for andre lokomotivtyper, måtte DRG afstå mange eksemplarer til flere af de nationer, som tyskerne havde påført krige. Derfor havnede et antal af disse tenderlokomotiver i Frankrig, hvor de fik betegnelsen 1-4-1 Est (T 14). Andre maskiner kom til f.eks. Belgien, Østrig og Polen, men de fleste forblev i de to Tysklande (efter 1945).

Som det kan fornemmes, er pladsen udnyttet optimalt. De tynde puffere er påfaldende, men typiske for tiden.

Det var som nævnt meget kraftige lokomotiver, der blev benyttet til lidt af hvert – hurtige persontog, tunge godstog, ja selv som rangermaskiner kunne man opleve disse kolosser, når de f.eks. skulle skubbe tunge godstog over æselryggene på rangerbanegårdene. En prægtig, robust hverdagsmaskine, der vakte opsigt. Hos DB blev de udrangeret allerede i 1960, mens de holdt til 1971 ved DR (Ost), hvor de navnlig blev benyttet i trafikken i Berlin.

Lidt ‘afpillet’ front – normalt plejer der at være balustre, trin, håndtag og især flere lanterner, men åbenbart ikke på denne franskmand

PIKO-modellen

Straks, jeg så at Piko ville fremstille denne model også i fransk og belgisk udgave, var jeg opmærksom, for hvor var modellen dog flot i kataloget – helt sort, blot med et spinkelt, gyldent påtryk af litra og tekniske påskrifter, med rød pufferplanke; kedelringene er fremhævet med guldfarve, hvilket bidrager yderligere til det elegante udseende. Læg dertil, at den blot har én højtsiddende lanterne på røgkammeret som en kyklop– det er en ganske særlig maskine, hjemmehørende i den daværende jernbanedirektion Est (Øst) i Frankrig. På bagsiden sidder der ligeledes blot en enkelt lanterne i venstre side.

Lys i den bageste lanterne med særligt reflexglas, enkel litrering og lys i førerhuset – færdigt arbejde!

Jeg valgte den digitale udgave med lyd, for selvom jeg gennem mange år har afstået fra modeltog med lydeffekter, har jeg nu fået ørerne op for den fantastiske virkning, det giver, når et stort damplokomotiv pruster af sted – nu er det sød musik i ørerne. Diesellokomotiver støjer derimod alt for meget, så de er for det meste uden lyd, og de små damplokomotiver på to eller tre aksler giver blot en ’fesen’ lyd fra sig uden rumklang – ikke anbefalelsesværdige.

Fine, tynde stafferinger på udvalgte steder bløder noget op på maskinens plumpe fremtoning, og de gule påskrifter sidder ‘lige i øjet’. Læg også mærke til plankegulvet i førerhuset og de spildte kul på gulvet

Nå, men tilbage til 1-4-1’eren: Det er et meget detaljeret lokomotiv, der emmer af kraft. Da det er et tenderlokomotiv, er alting meget fortættet og komprimeret: Kedlen er ret højtliggende, vandkasserne langs siderne dominerer og levner kun meget lidt plads til fodpladen forrest, mens førerhuset er bygget sammen med kulkassen – det hele giver et noget plumpt udseende, men det var typisk for de prøjsiske damplokomotiver. Vægten er på hele 401 gram.

Kedelryggen domineres af de to store domer, og siderne har meget store vandkasser, men ellers er maskinen ret ‘bar’ uden mange ledninger og rør

Der er frit gennemkig mellem chassis og kedel forrest; detaljeringen er til gengæld ret beskeden – her er det mest de fritliggende rør og andre detaljer som f.eks. det elegante gangtøj med driv- og kobbelstænger, jeg lægger mærke til – og så naturligvis det store kyklop-øje på røgkammerdøren. De påsatte detaljer er til gengæld meget fine og alligevel holdbare – især de mange, tynde ledninger og rør under vandkasserne er flotte.

Et kig mere på ltreringen. Førerhuset har diskrete, røde stafferinger – noget, som også DSB’s damplokomotiver havde en overgang. Endvidere er der fine stafferinger på cylinderblokkene.

Modellen er udstyret med en PluX22-dekoder med lyd. Lydkulissen er overvældende med et stort antal funktioner. Der er tillige en del lysfunktioner, herunder lys i førerhuset og belyst gangtøj samt gløder i fyrkassen. Fyrkassen sidder i øvrigt højt oppe, da der skulle være plads til dekoderen under førerhusgulvet.

Der er gløder i fyrkassen – de ulmer med et flot skær, og så glemmer man, at fyrkasselågen sidder en anelse højere end normalt på grund af det forhøjede gulv

Kørslen er meget fin – lokomotivet virker, som det ser ud, nemlig som en tung klods, der kan trække af sted med hvad som helst. Og selvom maskinen virker stor og klodset, kører den let og ubesværet af sted, og det er en stor fornøjelse at se gangtøjet i bevægelse og de fine egerhjul tørne rundt. Skade, at DSB ikke havde så store tendermaskiner i brug, for den ville have været flot med gule litreringer og et rødt-hvidt-rødt skorstensbånd!

Piko art. nr. 50674 SNCF 4670 T 14 Est, 1-4-1-damplokomotiv med lyd. Epoke III, H0-model, DCC-system.

Artiklen revideret den 17. september 2025