Pikos nye MY

Piko har udsendt en ny udgave af den velkendte MY – deres første MY-model udkom i foråret 2023, hvor den rød/sorte 1147 blev præsenteret. Jeg var meget begejstret for denne model, der betød et skridt videre frem mod større detaljeringsgrad. Den nye model er den vinrøde MY 1150, som ses yderst til højre – med den gamle 1106 fra Märklin til venstre, dernæst Rocos 1116, så Trix 1140 – her omnummereret til MY 1102 (kendere vil huske, at de første MY-lokomotiver ikke havde numre på fronten) – og Pikos 1150. Heljans MY er fraværende i denne omgang.

Der har lydt en del kritik af Pikos nye model – nogle mener, at tagfarven er for lys, men DSB ønskede taget malet i “DSB Nr. 8 lysegrå” – det er en farve, der er lidt lysere end RAL 7035, som vi malede Rocos model i. Samtidige billeder af ny-leverede MY-lokomotiver (og Mx) viser lokomotiver med meget lyse tag, men ret hurtigt blev tagene patinerede af den ‘velsignede’, partikelforurenende diesel-udstødning. I øvrigt godt, at DSB er førende, hvad angår omstilling til ren el-drift. Märklins model er for øvrigt den eneste, der viser et tag i ‘normalt udseende’, nemlig stærkt patineret. Men lad os se på Piko-modellen:

Fronten af 1150 – her er ITC-stikket indfarvet i vognkassens farve. Bemærk også de spinkle vinduesviskere og koblingskrogen. Det er nøjagtigt den samme overdel som på 1147 – lige fra overgangen til epoke IV, hvilket ses af ITC-kanalen øverst på tagrundingen. Det er lidt ærgerligt, men forhåbentlig laver Piko på et senere tidspunkt en mere original udgave af MY uden dette udstyr.

Fabrikspladen er – traditionen tro hos Piko – ikke separat påsat, men trykt og klart læselig.

Her ses hele maskinen, set fra siden; det er nok her, at der er mest at bemærke af plusser og minusser, for naturligvis vil der altid være noget, som man kan påtale (og leve med!). Læg mærke til de hvidlige vinduesrammer – de skulle have været af træ og dermed lysebrune, og kan man ikke leve med det, kan man slukke her. Så snyder man sig også for resten.

For sidegitrene er fantastisk flotte, lavet i tredimensionelle ætsninger – det giver virkelig en ægte dybde, som ikke er set før. Og så er der jo lys i motorrummet, hvor der også er motorattrapper (ikke vist her).

Til gengæld skuffer påskrifterne på siden mig meget. Det lille ‘y’ er en decideret fejl, her skulle det have været ‘stort’, om end lille af format; værre er, at der mangler skygger på litreringen, og desuden savner jeg de kulørte ædelsten i kronen samt den røde puld – det fik jeg Roco til at lave på deres MY, og jeg regnede med, at det ville sætte nye standarder.

Her er så nogle tagdetaljer – skarpe og fine.

Ventilatorerne er også fine med god dybdevirkning, og bemærk øsknet med åbning øverst – det er hidtil kun Trix, der har lavet denne detalje ellers.

Særdeles veldetaljeret underdel med olietanke og meget andet – det er kun Piko, der har ofret tid og penge på at lave disse detaljer. Se bare nedenfor:

Her ses udviklingen gennem 60 år: Øverst Märklins model fra 1964, dernæst Rocos lidt primitive understel, så Trix’s udgave, der stort set ikke viser nogen udvikling på området, og endelig Pikos meget flotte model. Og så til slut et par ord om VINGEHJULET på fronten:

Der har været kritik af vingehjulet – det virker ‘dødt’ og fladt, og det vil jeg give kritikerne ret i Men hvorfor har Piko valgt at lave det sådan? Tja, af erfaring ved jeg, at vi næppe får noget svar nogensinde på spørgsmålet, men har Piko taget fejl? Ikke helt – for se nærmere på denne kavalkade af vingehjul, jeg har samlet:

Mx 1001 og MY 1101 den 19.-20. august 2000 – bemærk specielt MY’ens vingehjul: Nøjagtigt som Pikos…! Så hvem tager fejl? Fotoet er optaget af undertegnede.

Denne MY 1152 fotograferet den 12. april 1970 i Næstved af Nils Bloch virker også lidt ‘død’, hvad vingehjulet angår, og det samme gælder næste levende billede:

Her er det 1157 på drejeskiven i Korsørforåret 1969-70, også foreviget af Nils Bloch – ikke meget schwung over fjerene på vingerne her. Og helt elendigt ser det ud for 1121, som Olaf Hermansen fangede i Korsør i 1970’erne:

Her er vingehjulet ret afpillet, men mon en producent ville lave denne version?

Og hvad med denne udgave – en tidlig ‘privatbane-MY’ fra 1984 uden kongekrone (samling Leif Ørndorf, ukendt fotograf). Ja DSB var vist ikke selv for gode til at holde ‘cadencen’, hvis jeg kan bruge det udtryk her? Et afsluttende billede:

Der er én fejl på dette billede fra KH GB. som K.E. Jørgensen tog den 16. april 1974: Vingehjulet på Mx 1001 er spejlvendt, så det er jo ikke helt efter bogen. Så mon ikke vi kan leve med Pikos lidt halvdovne vingehjul?

Det var alt for denne gang. Jeg er meget tilfreds med Pikos nye MY – og så er der tilmed lys i instrumentbrættet – super!

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg