Kalundborg Olieraffinaderi A/S

Den nye model fra Dekas er fint og særdeles nøjagtigt gengivet

Tekst og fotos Flemming Søeborg

Dekas har udsendt nye godsvognsmodeller, hvor jeg navnlig er faldet for tankvognen fra Kalundborg Olieraffinaderi A/S. Alene navnet lyder af noget, og det pryder da ogsdå hjemstavnstavlen på den helt sorte vogn.

Den isolerede tank har tydelige markeringer af de mange tanksvøb, o lejdere, løbebro og håndbøjler er fint gengivet

Vognen med DSB-litreringen Ze 502 553 må befordre petroleum, brændselsolie samt asfalt, og der er dermed en vogn med kraftig isolering og mulighed for opvarmning af tankindholdet.

Hjemstavnspladen har nøjagtige og tydelige påytyk

Tanken er fint matsort, mens påskrifterne er fantastiske – de fleste er holdt i klassisk DSB-hvidt med virkelig fremragende gengivelser af skriftsnit, udseende, størrelse og grafik. Om det så er den diminutive, røde advarselstrekant på litreringspladen, er den med – endda med hvid kant udenom, mens seddelfeltet er gult.

Litreringspladen har meget flotte påtryk i flere farve – flottere kan det ikke gøres

På vangen er bremseomstillerhåndtasget bemalet, udligningshåndtaget markeret med en bittelille rød prik, og der er selvfølgelig masser af påskrifter på selve vangen (med revisionsdato den 6.3.63 – altså en rendyrket epoke III-model.

Selv det lille udligningsgreb er markeret med rød farve – men man skal vist bruge pincet og lup for at betjene det!

Påskrifterne er, efter hvad jeg kan bedømme, fuldstændige og korrekte i henhold til tidspunktet. Vognen blev i 1966 omlitreret til 20 86 070 553-4. I 1968 overtog Dansk Esso vognen, der endeligt blev udrangeret i 1978. Nu ser den altså ud til at kunne få et ‘evigt liv’ på mange modeljernbaner.

Under endegavlen er studsen til opvarmningen anbragt. Bemærk også det lille håndgreb under puffen. Vognen har (selvfølgelig) fjedrende puffer.

Dekas art. nr. DK-871028 Tankvogn Kalundborg Olieraffinaderi. H0-model, epoke III.

En anden vogn fra kalundborg Olieraffinaderi A/S, Ze 502 551, på havnen i Odense sidst i 1960’erne. Vognen blev overtaget af firmaet i 1939. Den blev i 1969/70 udrangeret. Arkiv Leif Ørndorf