Jernbanetrafikken i Danmark under Anden Verdenskrig
Mørklægning af hele landet blev påbudt den 9. april 1940 med øjeblikkelig virkning
Af Carl-Johan Jargenius
Sverige blev aldrig ramt af krigen, men hele samfundet blev påvirket. Ikke mindst jernbanerne. Danmark blev invaderet af tyskerne den 9. april 1940. Nogle små, danske enheder ved Jyllands sydlige grænse mod Tyskland gjorde modstand, men efter et par timer kapitulerede den danske regering. Al modstand skulle ophøre.
Ved indmarchen i Danmark stillede tyskerne en række krav til den danske regering, som de krævede, at den danske stat skulle opfylde. Et af kravene drejede sig om transportsektoren. Tyskerne krævede, at trafikken på veje og jernbaner skulle opretholdes, sådan at tyskerne frit kunne benytte alle deres transportmidler.
Et billede fra 1944 med et par tyske maskiner i Odense – BR 57 1327, BR 50 og DSB litra R 958. Foto Robert Floridan Petersen
Allerede ved krigsudbruddet mellem England, Frankrig og Tyskland den 3. september 1939 blev et stort antal togafgange inddraget for at spare på kullene. Trafikken med de indenrigske sovevogne og restaurantvogne blev indstillet, og færgerne på Storebælt nedsatte farten. I januar 1940 indførtes yderligere begrænsninger. De hurtige lyntog blev ikke længere overført med færgerne over Storebælt på grund af minefaren. Den forhøjede krigsfare medførte, at sejladsen over Storebælt helt blev indstillet i februar 1940. Isdannelse forhindrede overfarten.
Danske færger og skibe blev forsynet med store, malede Dannebrog på siderne og ordet ‘Danmark’ i håbet om, at de derved undgik at blive torpederet af u-både eller bombet fra luften
Samtidig steg godstransporten. Det var importen af kul fra Tyskland og eksporten af levende dyr (inklusive fiskeeksporten fra Norge via Danmark) til Tyskland.
Et stort problem var manglen på godsvogne til kultransporterne fra Tyskland. Derfor udlånte De Danske Statsbaner (DSB) 500 vogne til de tyske rigsbaner (DR). Senere blev der benyttet tusinder af tyske vogne i indenrigstrafikken i Danmark.
Ved Tysklands okkupation af Danmark den 9. april 1940 kørte der pansertog, ammunitionstog og tog med brændsel og levnedsmidler over den dansk-tyske grænse via Padborg.
Ved grænsestationen Padborg føres jernbanen på en viadukt over en mindre, lokal vej. Om morgenen den 9. april var tre grænsegendarmer på vej til arbejdet, da de pludselig blev beskudt og dræbt af tyske soldater*. Tyskerne troede, at de tre skulle sprænge jernbaneviadukten, hvilket ville have hindret den tyske opmarch ganske alvorligt. De tre gendarmer var de første danskere, som blev dræbt under krigen.
Tyskerne nedsatte et transportkommandatur med hovedsæde i Aarhus. Tyskerne meddelte, at de blot skulle tage vare på den tyske trafik. De ville ikke blande sig i den danske trafik. Men det var naturligvis helt umuligt at adskille den civile, danske trafik fra den militære, tyske trafik på samme spor. Især færgetrafikken over Storebælt var meget følsom.
”Køreplanen” for persontogene blev konstant ændret. Persontrafikken mindskedes. På mange strækninger kørte der blot et enkelt eller to persontog dagligt. Hen mod slutningen af krigen blev persontrafikken på søn- og helligdage helt indstillet. Det skyldtes ikke kun den omfattende, militære trafik, men også manglen på kul. I foråret 1945 kørte der kun persontog tre dagen om ugen på mange strækninger.
Udsnit af DSB’s køreplan forår 1945 – trafikken var indskrænket til det mest nødtørftige. Arkiv Flemming Søeborg
Det siger sig selv, at tildelingen af billetter til rejselystne danskere blev et stort problem. Daglange køer opstod ved stationernes billetluger.
De militære, tyske transporter foregik normalt som særtog eller i særlige vogne og afdelinger i almindelige persontog.
En C-maskine under ophold i Glostrup under Besættelsen; bemærk mørklægningslanternerne, der kun tillod en svag lysstråle at passere ud gennem blænderne, og endvidere har maskinen mistet nummerpladen. Der er også malet hvide ringe på pufferne for bedre synlighed i mørket. Samling SoB
En stor del af de tyske persontransporter foregik i orlovstog i transit, som også kørte gennem Sverige. I begyndelsen af krigen foregik disse med færgerne Sassnitz-Trelleborg, men senere overflyttedes togene til Helsingør-Helsingborg-overfarten. Efter at den svenske regering i sommeren 1943 opsagde aftalen om orlovstrafikken med den tyske regering, steg antallet af troppetransporttog fra de nordjyske havne gennem Danmark til Tyskland.
I 1944-45 steg de tyske fangetransporter, såvel i Danmark som til Tyskland. Et antal ældre, tre-akslede personvogne litra CUK blev ombygget med gitre for vinduerne og aflåste kupéer.
Godstrafikken i og gennem Danmark steg voldsomt under krigen. Dels på grund af det øgede forbrug af indenlandsk brændsel som brunkul og tørv, dels på grund af forbuddet i 1942 for lastvognstransporter over 30 km.
Der losses tørv ud fra en åben godsvogn i Odense den 1. oktober 1943. Foto Odense Stadsarkiv
DSB havde ved krigsudbruddet 12.000 godsvogne. Under krigen blev der leveret yderligere 2.000 vogne. 450 stk. ballastvogne blev levet fra Tyskland til de omfattende, tyske forsvarsarbejder på Jyllands vestkyst. Mange tyske godsvogne blev også benyttet i dansk indenrigstrafik, inden de blev returneret til Tyskland.
Den intensive trafik sled på lokomotiver, godsvogne, spor og personale. Under krigen rådede der mørklægning, hvilket medførte store problemer under rangering på banegårdene. Der forekom også mange afbrydelser i trafikken under luftalarm og ved overflyvning af fremmede flyvemaskiner. Hen mod slutningen af krigen blev flere tog i Danmark angrebet af allierede bombefly.
En H-maskine og DR-godsvogne efter en sabotageaktion; bemærk de totalt knuste kupévogne – de holdt ikke til sådanne hændelser. Samling SoB‘
DSB og tyskerne havde ingen mulighed for at bevogte hele det danske jernbanenet. Det ansporede modstandsgrupperne til at forsinke trafikken gennem forskellige typer af sabotage. Den første sabotage mod jernbanen skete i november 1942 mod Kystbanen mellem København og Helsingør, hvor et tysk troppetransporttog blev afsporet. Successivt blev antallet af sabotager øget fra 1943 og frem til krigsafslutningen. Sammenlagt blev der udført 1.710 større sabotager mod jernbanerne i Danmark under krigen. Det var ikke kun skinnerne, der blev saboteret. Natten mellem den 18. og 19. november 1944 blev 15 lokomotiver kørt ned i gravene på drejeskiven og skydebroen på Københavns Godsbanegård. Selv bomber blev placeret i togene.
Et par billeder af sabotageaktionen mod drejeskiven på Københavns Godsbanegård – E 982 er kørt i drejeskivegraven med tenderen og har dermed effektivt blokeret for, at lokomotiverne kan vendes og komme i depot eller omvendt. Samling SoB.
Sabotagen mod skinnerne betød, at DSB fik en så stor mangel på skinner, at man var nødt til at tage skinner fra mange strækninger med dobbeltspor i Jylland og fra banegårdenes sidespor.
Et stort antal tyske lokomotiver af typen BR 38.10 gjorde tjeneste i Danmark under krigen. Tre af disse samt et lokomotiv af typen BR 57 (57 2718) forblev her efter krigen og blev anvendt af DSB i flere år, inden de blev skrottet. De tre lokomotiver af type BR 38 fik hos DSB litra T (nr. 297-299). Godstogslokomotivet BR 57 kom aldrig i drift hos DSB, men blev anvendt som reservedele.
T 297 overtaget af DSB og istandsat, nymalet og forsynet med danske kendetegn – ‘slips’, nummerplade og enkelt frontlanterne samt gule litreringer. Fotograferet under prøvekørsel 1. juni 1949. Slg. SD
Under krigen blev der også bygget nye damplokomotiver i Danmark. Frichs leverede i årene 1943-45 tolv stk. eksprestogslokomotiver litra E (akselrækkefølge 2’C’1, svarer til SJ litra F) og ti stk. tenderlokomotiver litra Q (akselrækkefølgr D).
Et mindre antal P-maskiner af Atlantic-typen blev ombygget til Pacific-maskiner under Besættelsen – her ses PR 904 efter ombygningen i 1942. Arkiv Leif Bang
De ti store, danske 1’E-lokomotiver af type BR 50 blev først indkøbt af DSB efter krigen (i 1950, red. anm.),
Stigningen i trafikken på det danske jernbanenet indebar store indtægter for DSB og for de danske privatbaner. Naturligvis steg omkostningerne også, men stort set klarede jernbanerne sig helskindede gennem krigen. Da krigen var forbi, kunne DSB og privatbanerne relativt hurtigt vende tilbage til normal trafik.
Under krigen døde 102 danske jernbanemænd. Omkring 400 blev hårdt kvæstet.
*) De tyske soldater var fra det særlige Brandenburger-korps, der stod for terroraktioner og likvideringer, red. anm.
Kilder: De fem lange Aar. Danmark under Besættelsen 1940-1945. Gyldendal, København 1947.
H 795 ved vandtårnet i Nyborg, formodentlig lige efter Befrielsen. På røgkammerdøren står skrevet “Færdig”, men der er stadig hvide ringe på pufferne. På domen står en mystisk påskrift “LØ2”. Ukendt fotograf, slg. SoB