Nr. 36 er udkommet
Nr. 36 er udkommet. Ud over disse punkter, hvor det første drejer sig om et meget flot, men nu nedlagt spor 0-anlæg med CIWL som hovedtema, er der som sædvanligt en meget bred vifte af stof. Du kan f.eks. læse om brovægtsprøvevognene eller om rejsegods (i anledning af den nye EA-rejsegodsvogn), om nyheder fra Lima, Liliput, Roco, Piko, Brekina og McK og Fallers nye jubilæumsbog – eller se NOCHs nye kvægrampe i brug. Rocos nye signalbog er også gennemgået.
Allan Testrup fortsætter sine erindringer fra Høje Taastrup, der er lidt om Nørreport, der netop er fyldt 100 år, og endvidere præsentation af færgen “Korshage”. Og hvorfor har vi ikke forlængst fået en G-maskine i model – det forekommer mig at være et særdeles relevant ønske? Og hvem var klar over, at Assensbanen har fået et nyt “lokomotiv” – se det i dette nummer af Spor og baner!
Der er naturligvis meget, meget mere i Danmarks største modeljerbaneblad. Næste år byder på flere overraskelser, blandt andet udsender jeg sammen med Morten Flindt Larsen det første særhæfte i løbet af vinteren, men mere i næste nummer.
Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg