Trolleyvogne fra NESA i model

Det er sandt – nu er der NESA-trolleyvogne på vej – i H0. Her er en af de første næsten færdige modeller – dog endnu uden indretning, vinduesglas og påskrifter

Af Flemming Søeborg

Det er Søren Gylden, der er manden bag disse underskønne modeller. Søren begyndte for en del år siden at udvikle modeller fra sin ungdom – han stammer fra Nordsjælland og savnede modeller af københavnske sporvogne og nordsjællandske trolleyvogne. Det første projekt, der blev til noget, var dog den flotte model af “Bien”, sporvognsventesalen fra Trianglen på Østerbro. Modellen fremstillede Søren i 3D-print, og det er en særdeles vellykket model. “Bien” – eller Suppeterrinen efter formen – rummede billetsalg til sporvejene, lille ventesal, kiosk og toiletter. Men en “Bi” kan jo ikke stå alene, så snart efter udviklede Søren sine sporvognemodeller – løse skaller af Lunding-vogne samt den futuristiske “Dukke-Lise”-vogn (type 700) fra Københavns Sporveje. Disse modeller er så godt som færdige… men man skal selv bemale overdelene, isætte ‘glas’ og samle vognene med undervogn m.m. Søren har dog også udviklet undervogne, der lige kan klipses på plads, og han har konstrueret dem, sådan at Hallings drev uden videre kan bruges (brug evt. to drev, hvis der er stigninger eller tunge bivogne på dit sporvognsanlæg). Sammenkoblingen foregår med mini-mini-magneter med stor styrke.

Men det var trolleyvognene, vi kom fra. Her ses et af de første, færdigmalede eksemplarer. Modellerne er ‘færdige’ i den forstand, at der ikke er løsdele, der skal monteres – ud over de to meget fine stænger til strømaftag på taget (u. funktion). Modellerne leveres umalede, med eller uden undervogn med hjul, men uden indretning.

Bemærk NESA-skiltet – det er en del af karossen og skal blot bemales med sølvpen, ligesom lamperingene skal, mens taget med fordel kan males med en julespray med sølvfarve. Linienumre, destinationsskilte og vognnumre samt bagsidereklamer fremstilles af Skilteskoven og skal bestilles separat. Der er tale om vådtransfers og selvklæbende vinyl (reklamerne). Alle påskrifter og reklamer er autentiske.

Den røde farve må man selv sjusse sig frem til, mnén det er en varm, bordeauxrød kulør, cremefarvet vinduesbånd og sølvfarvet tag. På nettet er der masser af billeder, og et ægte eksemplar af vogntypen kan beundres på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. samt på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

De to stænger er bevægelige og kan dreje rundt – men pas på, de har prototypisk korrekt tykkelse og er derfor meget tynde!

Her ses den meget enkle konstruktion – en bundplade med aksler klipses helt enkelt på plads inde i karosseriet. Vinduerne må man selv fremstille af tynd acetatfolie, skåret i baner max. otte milimeters bredde.

Indretning kan man relativt nemt fremstille af sæderækker fra en ældre rutebil. Sæderne var nærmest antracitgrå med brune metalstel. Forrest var der tre langsæder overfor hinanden, dernæst fem rækker med dobbelte tværsæder; bagest var der atter tværsæder, to på hver side. Allerbagest var der en meget stor perron med fastholdestænger.

Gulvet var gråt, væggene beklædt med gyldent/lyst finér, loftet hvidt. Her ses interiøret på vogn 34, der er bevaret på Skjoldenæsholm. Vognen har stadig den meget karakteristiske lugt, som disse køretøjer havde.

Trolleyvognen skal naturligvis have numre, linieskilte, reklamer på sider, front og bagende, og Jørgen Røn/Skilteskoven har udviklet et ark med linienumre, destinationsskilte, vognnumre, og senere kommer der også korrekte reklamer til bagenden. Disse reklameskilte bliver trykt på selvklæbende vinyl, mens de øvrige dekorationer udføres som vådtransfers med den korrekte typografi, som er rentegnet hertil. I næste artikel viser jeg lidt om, hvordan jeg har grebet detaljeringen an – og, lad mig sige det på forhånd, det kræver sit at få placeret ‘glasset’ til vinduerne korrekt.

Her ses linie 27 B ved NESAs hovedkvarter på Strandvejen i Hellerup på den sidste driftsdag, 16. oktober 1971. På skiltearket er der inienumre til 26, 27, 27 A, 27 B samt EKSTRA og diverse destinationer. Foto Flemming Søeborg

Måske ikke salonfähig i dag, men for 60-70 år siden overhovedet ikke problematisk – og hvor vi unger dog elskede Hellerup Is. Fabrikken lå næsten dør om dør med NESAs store remise på Strandvejen i Hellerup, så mere lokalt kan det ikke blive. Bagenden på den bevarede KS-bus 327 på Skjoldenæsholm. Honi soit, qui mal y pense. Foto Flemming Søeborg

I næste artikel viser jeg den videre detaljering, herunder indretningen og de besværlige vinduer.