U Hansavognene fra A.C.M.E.

På Nürnbergmessen traf jeg Alessandro Buonopane fra A.C.M.E. Han viste mig de to nye U Hansavogne nr. 4581 og 4591, som er tiltænkt det danske marked – de bærer bl.a. påskriften ‘SOVEVOGN’ på siden og var indsat her i flere år. Alessandro ringede straks til Milano og bad virksomheden om at sende et par vogne til fotografering her på bladet, og tre dage senere var de her. De er meget flotte vogne – den ene fabriksny, den anden let patineret. Der er selvfølgelig forskellige påskrifter på de to vogne, der er revideret i 1957 hhv. 1966. Selv CIWL-emblemet er gengivet forskelligt på de to vogne – den fabriksnye naturligvis guldskinnende, den brugte mere mat og snavset. Det er modelpleje på højeste niveau – og der kommer mere fra A.C.M.E. i årets løb, forsikrer Alessandro Buonopane om. Læs mere og se billederne af de flotte vogne i nr. 25, som udkommer den 25. februar.

11. Tysk hhv. dansk påskrift ved vognenderne