Spor og baner nr. 46
Spor og baner nr. 46 udkommer den 8. august. Fra indholdet kan nævnes en rundtur på Fyn i spor 0, et møde med “Jumbo” på skinnerne i form af Märklins nye BR 44, og Bent Ravnild prøver kræfter med at ombygge en BR 44, også i spor 0, til en dansk N-maskine.
Pikos nye skinner og startsæt med BR 220 afprøves – et sæt med stor relevans også for danske anlæg; vi kigger på Brawas mange nye, danske vogne, aflægger LNJ et besøg og, ikke mindst, så gennemgår vi Heljans flotte, små postvogne litra DA – hele 15 forskellige varianter til epoke II-V er udsendt hen over sommeren. Flotte modeller til næsten alle anlæg. Derudover er der et par boganmeldelser, f.eks. om motormateriel 9, samt præsentation af Dekas-overkørselssignaler og mange nye, elektroniske produkter fra Skilteskoven.
Hent bladet hos din forhandler – eller tegn abonnement, så du er sikker på at få det i din brevkasse!
P.S. Vær opmærksom på, at Spor og baner netop har skiftet bankforbindelse – indbetalinger skal ske til Folkesparekassen reg. nr. 9860, konto nr. 0000 76 80 30 (evt. skal de fire nuller udelades).