En Sentinel-traktor

Sentilel-traktor
Sentinel-traktoren. Foto Hornby

Af Flemming Søeborg

Jeg stammer fra Svanemøllen på Ydre Østerbro i København (Udenbys Klædebos Kvarter) og er født i 1954. Dengang var byen et paradis, hvad skinnebåren trafik angår: Lige uden for vore vinduer kørte fire sporvognslinier – linie 1, 4, 14 og 18, hundrede meter derfra kørte S-togene på linie A, B og C trofast hvert tyvende minut dagen igennem, til og fra Nordbanen kom de farveglade HFHJ-vogne bag en S-maskine, mens Kystbane-togene havde deres egne spor – der kunne være spændende vogne til det øvrige Skandinavien eller kedelige lokaltog med Mo-vogne; dertil kom bl.a. godstogene fra Lersøen til Østerport, og midt i det hele lå Helgoland-depotet, hvor der var livlig rangering med de iltre F-maskiner og lange stammer af brune passagervogne. Også det østtyske ‘lyntog’ VT 18.11 holdt til her.

Helgoland-depotet med opstillede passagervogne bag S-toget, den 22. marts 1969. De to første vogne er de creme-/vinrøde udflugtsvogne. Sporet lige bag S-toget er det sydgående Kystbanespor, mens sporet helt til højre er sporet fra Lersøen/Godsforbindelsesbanen. Der gøres klart til fornyelse af S-banens spor i forbindelse med flytningen af Svanemøllen station og indførelsen af Hareskovbanen hertil. Arkiv Tommy Jørgensen

Kort derfra lå Østre Gasværk med de pudsige, britiske saddeltankmaskiner, jeg kun har oplevet som kulsorte – de var virkelig altid møgbeskidte – og jeg stod ofte ved bommene ved Vordingborggade og ventede på, at der skulle komme et tog. På den anden side af banedæmningen lå et andet, forjættet land, Frihavnen.

ØG nr. 3 med kulvogn ved Østre Gasværk den 12. oktober 1968. Foto K.E. Jørgensen

Her ses Østre Gasværk nr. 3 med kulvogne lige ved indkørslen til gasværket. Til venstre lå baneoverskæringen ved Vordingborggade, hvor jeg ventede mange gange på dette syn. Lokomotiverne var vitterligt sort-grå og der var ikke tale om de farvestrålende maskiner, som det ses på nedenstående billede fra markeringen af jernbanens 150-års dag i Danmark i 1997. Her kørte ØG 1 kortere ture på baneterrænet med skovvognen Cc 311 – måske første gang overhovedet, at en ØG-maskine kørte med almindelige passagerer?

Afgang for ØG 1 med skovvogn på København H., juni 1997. Foto Fleming Søeborg

Kort over det oprindelige forløb af sporene i Frihavnen 1896. Slg. Flemming Søeborg

Her i Frihavnen kunne man være heldig at se et flot, mørkeblåt rangerlokomotiv fra begyndelsen af 1960’erne. Det var en rangertraktor fra Københavns Frihavns Aktieselskab, KFA – endnu en vaskeægte brite: Sentinel-traktoren fra 1962.

Sentinel-traktoren KFA 4 med det flotte sværd forrest. Den blå farve kan netop anes. Det er Toldvagten i baggrunden. Remisen lå lige til venstre på billedet. Foto fra www.jernbanen.dk

Den var flot, den var smart, måske ikke strømliniet, men tydeligt inspireret af datidens automobiler – enkel og chik i formerne. Desværre så jeg den sjældent – det skete i reglen kun, når jeg sad i S-toget på vej ind til byen eller hjem igen, og hvor meget den egentlig blev brugt, har jeg ingen anelse om. Og jeg tænkte aldrig på at gå ind i Frihavnen – dels regnede jeg med, at det var forbudt, dels gjorde man bare ikke sådan noget – man fulgte reglerne og adlød. Hvad ellers?

Et af mine egne billeder af KFA 4 i remisen – desværre ikke verdens allerbedste ‘skud’, men det var, hvad jeg havde af kameramuligheder i 1983.

Det var først mange år efter, i 1983, hvor forfaldet i Frihavnen prægede havnen mere og mere, at jeg fik besøgt området. Jeg gik ind ved Toldkammeret på Folke Bernadottes Allé, hvor remisen lå. Det var nok områdets grimmeste bygning, to små vognhaller, bygget i bølgeblik og aldrig malet eller renoveret siden opførelsen. Derinde holdt selskabets to traktorer – den gamle Triangel-traktor fra 1930’erne, som jeg nærmest negligerede, og Sentinel-traktoren. De var også begge møgbeskidte. Begge traktorer holdt desværre dybt inde i mørket, mit kamera var elendigt, jeg havde ingen blitz, så billederne blev også derefter – men man kunne dog ane det fornemme sværd på køleren af Sentinel’en (og sentinel betyder skildvagt på engelsk).

For god ordens skyld, her et billede af Triangel-traktoren et sted i Frihavnen i 1960’erne. Foto Nils Bloch

Årsagen

Og hvorfor nu hele denne forhistorie? Jo, ved årsskiftet 2024-25 opdagede jeg, at Hornby havde udsendt en model af Sentinel-traktoren – godt nok i spor 00 (skala 1:76), men den blev jeg interesseret i. Jeg havde ellers kun kendt til et byggesæt, også i 00, som jeg læste om tilbage i 1990’erne i Continental Modeller, men som jeg aldrig fik anskaffet. Nu var chancen der for en kørende model!

Endnu et billede af KFA 4 ved det dobbelte jerngitter, der omkransede hele Frihavnen. Tårnet i baggrunden er en del af den for længst forsvundne DSB-remise. Bemærk personerne på de to trinbrætter og de kæmpestore pufferplader – kun Ms-lyntogene havde nogle, der lignede i størrelsen. Foto fra www.jernbanen.dk

Jeg syntes dog, at Hornbys model var lidt pebret i prisen, for hvad nu, hvis jeg ikke kunne bruge den? Efter lidt søgning på diverse hjemmesider fandt jeg et fabriksnyt eksemplar i en butik i Sheffield i Storbritannien. Modellen var lyseblå med prangende påskrifter i hvidt, men prisen var absolut overkommelig – cirka 50 £ og 10 £ i porto (443 hhv. 89 DKK). Det var omkring halv pris i forhold til de andre udgaver. Jeg var godt klar over, at jeg nok ikke slap for told, moms og Post Nords skyhøje gebyrer, men jeg regnede med, at det trods alt godt kunne betale sig.

Jeg bestilte modellen, og det tog godt nok omkring et par uger, inden jeg fik meddelelse om, at pakken lå klar til udlevering – når jeg lige havde betalt told, moms og gebyr, i alt DKK 272 – eller omkring halvdelen af modellens salgspris. Det vil sige, at prisen for Sentinel’en løb op på 804 DKK – men stadig meget rimeligt, når man tænker på, hvad nye modeltog ellers koster.

Portræt af Sentinellen… det er da en charmerende maskine! Foto Flemming Søeborg

Jeg var selvsagt meget spændt på at se ‘dyret’, da pakken endelig ankom, og det drejer et af de næste opslag sig om. Men inden du selv farer ind på en hjemmeside og bestiller varer fra Brexit-land, så betænk dig to gange: Husk moms, told og gebyrer, og husk at bestille eventuelle ekstra dele, så du får det hele med på én gang. Jeg havde nemlig ikke bestilt dekoder, og det viste sig, at Hornby havde udviklet deres egen mini-dekoder med blot fire ben til Sentinel’en (der er ikke lys i modellen). Fire ben – og der er faktisk heller ikke plads til en seks-bens dekoder, da Hornby har proppet en masse ledninger i den lille maskine. I mine øjne ret idiotisk.

Det betød, at jeg måtte på jagt efter en dekoder – men at bestille den i hjemlandet og endnu en gang betale disse ekstra omkostninger – næ, nej. Problemet er bare, at Hornby er svært at finde her i Kontineltal-Europa, og reservedele nærmest umulige, men på Malta – af alle steder – fandt jeg den passende dekoder, med porto, til en acceptabel pris på 30 £, alt inkl.

Men som sagt, et af de næste indlæg handler om modellen af Sentinellen – og der var overraskende godt og mindre godt nyt i dén historie. Glæd dig!

Åbningsvignet til lille hæfte om Frihavnens fortrinligheder på engelsk, udsendt i 1896. Slg. Flemming Søeborg