Historien bag Sentinel-traktoren

Af Flemming Søeborg
Sentinel Waggon Works Ltd.
Virksomheden Ally & MacLellan, Glasgow, blev grundlagt i 1875. Der blev produceret udstyr til dampmaskiner; senere byggede virksomheden også hele dampskibe, og i 1903 begyndte man produktionen af lokomobiler og dampvogne. Under navnet Sentinel Waggon Works Ltd. blev der fra 1915 produceret ventiler, kompressorer, damplokomotiver, dampdrevne skinnebusser og andet jernbanemateriel og teknisk udstyr til midt i 1950’erne.

Sentinel-Cammell Steam dampdrevet skinnebus, LNER. Foto: LNER
På grund af økonomiske problemer blev Sentinel reorganiseret i 1920. Der blev bygget en ny fabrik i 1923, hvor produktionsforholdene var baseret på Henry Fords revolutionerende nye metode, samlebåndet, hvor den nye traktor, Sentinel Super, blev produceret.

En bevaret, dampdrevet Sentinel-bus i Windermere. Foto flickr https://www.flickr.com/photos/davidbolton/159201935/
Nye love i 1930’erne påbød, at virksomhederne byggede lettere lastvogne, hvilket var svært, når det drejede sig om dampdrevne køretøjer, så efterhånden udviklede Sentinel egne diesellastbiler – i øvrigt med stor succes, rent teknisk. Firmaet kunne dog ikke klare sig i konkurrencen efter Anden Verdenskrig, og det hæderkronede firma blev i 1957 blev erhvervet af Rolls-Royce, der skulle bruge virksomheden til at producere dieselmotorer. På det tidspunkt fremstillede Sentinel stadigvæk damplokomotiver og lastbiler, men produktionen af disse køretøjer ophørte i 1958.
I 1959 udviklede Sentinel en prototype af en dieseldrevet rangertraktor, som blev indsat på Shropshire & Montgomeryshire Railway (en militærjernbane). I alt 17 maskiner blev produceret. med maksimum fire styk pr. måned. Det var ganske vellykkede maskiner.

Lille Sentinel-traktor nr. 9366 fra 1945 på Buckinghamshire Railway Centre, Quainton, den 10. april 2015. Foto Charlie Jackson
I 1963 introduceredes den 34 tons tunge, kædedrevne, to-akslede Sentinel-traktor, forsynet med en seks-cylindret Rolls-Royce C6SFL-dieselmotor med en effekt på 233 hk, som senere blev opgraderet til 255 hk. Efterhånden blev typen modificeret med alle mulige variationer, inklusive tre- og fire-akslede udgaver med kædedrev eller udvendige kobbelstænger med kontravægte. Traktorerne blev brugt i kulværker, i stenbrud, i jern- og stålværker, på værfter og på Manchester Ship Canal Company, mens et større antal traktorer blev eksporteret til f.eks. de portugisiske jernbaner – samt altså en enkelt til Københavns Frihavn i 1962. Sentinel kunne dog ikke holde trit med konkurrenterne, og produktionen af lokomotiver faldt konstant, indtil den i 1980’erne var nede på under ti styk om året.

En flot restaureret Rolls-Royce Sentinel Cattewater på East Somerset Railway. Foto Clive Warneford
Hornby-modellen
Efterhånden som disse maskiner blev udrangeret hos deres oprindelige ejere, fandt mange vej til andre selskaber og jernbaner, hvor de fortsatte med stabil drift. Forbilledet for Hornbys rangertraktor har haft forskellige funktioner og ejere gennem årene, før den endte hos London Carriers International med base i Paddock Wood i Kent. London Carriers International havde et stort lager med sporforbindelse og brugte deres Sentinel-traktor til at rangere med de godsvogne, der blev afleveret af British Rail til lageret. Efter sigende udløste den varme udstødningsgas fra traktoren hyppigt lagerbygningens røgalarmer, og traktoren blev derfor hurtigt solgt videre til East Lancashire Railway.

Det originale varemærke for Sentinel-produkterne; sværdet blev benyttet til det sidste.
En krølle på historien:
Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) havde i 1923 en Sentinel-dampvogn på prøve; den kom herefter til Hornbækbanen (HHGB), hvor den også blev prøvekørt. Den blev dog tilbageleveret til fabrikken. HHGB bestilte en lignende dampvogn hos Sentinel, og denne blev leveret i 1924 til HHGB. Dampvognen havde førerrum i begge ender og var ret lang (17 meter) og leddelt, idet dampmaskinen sad på en separat bogie. Vognkassen hvilede i den ene ende oven på maskinbogien, mens bagenden blev båret af en lille bogie. Vognen kunne rumme 56 passagerer, men den var øjensynligt ikke så driftssikker.
I en periode 1925-26 var dampvognen forklædt som yndigt bindingsværkshus med veranda, potteplanter osv. og kørte således som en lokal attraktion i forbindelse med Helsingørs 500-års jubilæum. Da HHGB få år efter fik deres første diesellokomotiv, ophørte brugen af dampvognen, og den blev endeligt udrangeret i 1940. Vognkassen blev herefter benyttet som skur. Pudsigt nok fik dampvognen aldrig noget nummer hos HHGB, men benævntes internt som “Bananen”.

Hornbækbanens Sentinel-dampvogn i forklædning som bindingsværkshus med lystige musikanter – givetvis en herlig oplevelse! Arkiv John Schøler Nielsen