Vinvogne i stål

Det allersidste godstog lige før afgangen fra Svendborg, 30. marts 1998. MK 611 holder parat med godstoget, der på den ene side er ret langt, på den anden side ud over den forreste, franske vinvogn mest består af skydevægsvogne, der er udrangerede. Pakhuset i baggrunden og den lille trappebygning til højre blev knapt fem år senere revet ned, og i dag er her blot to blindspor uden mulighed for omløb

Tekst og fotos Flemming Søeborg

Vinvogne her i landet været forholdsvis sjældne, Måske steg antallet efter vor indtræden i Fællesmarkedet i 1972., da de store ‘vinsøer’ i Europa skulle afvikles (der var overproduktion af vin, smør og andre levnedsmidler). Vin kom i reglen fra Frankrig (og Italien?) i tankvogne af stål, og ofte i ganske anonyme vogne. Således modtog Svendborg Godsbanegård en eller flere vin-tankvogne om ugen, hvorefter de blev transporteret på vognbjørn gennem byens stejle gader op til Svendborg Vinkompagni i den nordlige del af byen, en til tider noget hasarderet transport på grund af de store højdeforskelle i byen. Mig bekendt er der dog aldrig sket mere end enkelte skrammer på andre biler, trods de mange transporter.

Svendborgs MAN-trækker kører med en vinvgn på vognbjørnen på havnen den 24. juni 1993. Til venstre ses byens sejlende vartegn, rutebåden “Helge” med Vor Frue Kirke i baggrunden

Disse transporter kan man forholdsvis let genskabe på modelbanen, da udvalget af udenlandske tankvogne er ret stort (Roco, REE, Makette m.v.).

En anden vinvogn fra SNCF på vognbjørnen i Svendborg den 10. marts 1998 – bemærk at der øjensynligt ikke er nogen lejder op til domen

I et tidligere indlæg omtalte jeg de særlige vinfadsvogne, som navnlig blev brugt af de franske jernbaner; disse vogne har bevisligt været i Danmark, hvilket flere billeder på siden www.jernbanen.dk under “Jernbanehistorisk Forum” har vist. Derfor kan L.S. models vinfadsvogne sagtens bruges i dansk sammenhæng – men for at være realistisk nok kun til omkring 1950. I sig selv er vognene særdeles flotte modeller, og jeg skyndte mig at bestille den grå CIWL-variant, inden den forsvandt.

CIWL-vognen i grå udgave – denne type har flere gange været i Danmark med de liflige dråber, dog næppe for CIWL. Foto L.S. Model

Men tilbage til emnet – ståltankvognene: Hvornår man begyndte at anvende ståltankvognene til transport af vin og andre, liflige væsker, ved jeg ikke, men det har troligt været i mellemkrigsårene, evt. før. Tanke af jern har ikke været aktuelle, først med anvendelsen af stål til tankene har man haft tanke, der ikke gav afsmag til vinen. I det følgende omtaler jeg blot de vogne, jeg selv har set, da emnet ellers bliver alt for uoverskueligt.

Den 7. november 1995 holdt denne ret anonyme, franske vinvogn på Godsbanegården i Svendborg – bemærk påskriften ‘Nur für Lebensmittel”

Men som antydet, Svendborg var lidt af et mekka for oenologiske ferrovipater – et godt begreb, der nærmest kan oversættes til ‘vinglade jernbanefans’. Så ved vi, hvad det drejer sig om. Der ankom ugentligt vinvogne fra Frankrig – mange af vognene var totalt anonyme, men på mange af dem var der påført “Nur für Lebensmittel” på tanken – åbenbart har franskmændene ikke haft den største tillid til, at vognene på hjemturen til Frankrig ikke blev benyttet til lejlighedsvise transporter af kaustisk soda, ammoniak eller andre, flydende væsker fra den omfattende, kemiske industri i Tyskland.

De to-akslede vinvogne kom i alle størrelser, farver og udførelser – nogle med firmanavne, andre uden. Her en Danzas-vogn i bordeauxrød farve august 1991

Ind imellem ankom dog også vogne, der angav navnet på eksportøren – og måske endda indholdet i vognen – noget, kyndige kunne aflæse på den ene eller anden måde. Vogne fra firmaet Henri BRU i Beziers i Sydfrankrig var hyppige gæster, det samme gjaldt mere anonyme vogne fra Danzas. I hvert fald var det spændende islæt med disse vintankvogne mellem de almindelige, lukkede godsvogne, man ikke kunne vide, hvad indeholdt.

På dette tidspunkt – juli 1985 – var man ikke så varsom med at anføre navnet på eksportøren, og der var vel også en slags stolthed over at have egne vogne

Vognene blev som nævnt transporteret på vognbjørn op til aftapningsstedet. Svendborg Vinkompagnii, der var ejet af FDB. Det var blandt de største importører af vin, og det var meget almindeligt at købe de billigste vine (spanske “Palanca”, italienske Soave) i 1½ liters flasker – eller på papkarton (det var før Bag-in-Box var udviklet). De franske vinvogne kan udmærket have transporteret spansk vin hertil, da Frankrig selv importerede meget vin for at kunne dække salget til udlandet!

Endnu en ret anonym SNCF-tankvogn i passende, rød farve i september 1992, også i Svendborg

Når en vintankvogn var blevet tømt for indholdet på fabrikken, var der i reglen en rest inklusive bundfald tilbage. Det var en rutine for nogle ansatte i smug af nattearbejdet at tappe resterne over i medbragte tre- eller femliters plasticdunke, som så blev hjembragt og tilbudt til vennerne til favorabel pris. Jeg har selv købt sådanne ‘pirat-aftapninger’ flere gange, og selvom det vel knappest var ædle Medoc-vine, var resultatet drikkeligt – måske især set i betragtning af min daværende økonomi.

Og her er til sidst en Danzas-vogn med tre domer – som måske har været til rød-, hvid- og rosévin. Svendborg den 4. april1997

Nogle modeller

Dette skal ikke gøre det ud for at være nogen udførlig guide eller vejledning, det er blot et skønsomt udvalg af, hvilke vogne, jeg har fundet det værd at omtale. En af de første vinvogne af stål, jeg er stødt på, er Rocos dejlige model af en Dubonnet-vogn. Dubonnet er måske ikke en almindelig vin, det er en hedvin eller aperitif, men den illustrerer meget fint, hvordan selskaberne før i tiden reklamerede for deres produkter – om ikke worldwide, så dog i de lande, som vognene kørte igennem.

Den flotte og iøjnefaldende roco-model, fyldt med Dubonnet-vin… i følge påskriftstavlen må den også transportere Cinzano og Byrrh

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har set forbilledet, ikke aner, om det eksisterer, men hvis det gør, kunne jeg godt tænke mig at se det – for vognen er flot og vækker gode minder. Som sloganet var dengang: Du beau – du bon – Dubonnet. På dansk: Det smukke – det gode – Dubonnet. Franskmændene kan virkelig jonglere elegant med sproget, hvor vi halter bagud. Vognen blev en gedigen succes for Roco – forståeligt nok.

En anden vinvogn, som jeg heller ikke ved om har eksisteret, er Makettes finurlige, lille bordeauxrøde tankvogn med den inciterende påskrift Buvez du vin Vivez joyeux – eller på dansk: Drik vin – lev lykkeligt. Tør man overhovedet sige eller nævne det i dag? Man får vel alle sundhedsmyndigheder og hele det frelste facebook-kor på nakken.

Makette havde et meget omfangsrigt katalog med franske vinvogne, men firmaet er i dag kun en skygge af sig selv – desværre.

Det herlige mundheld tåler vist at blive vist i større gengivelse

Jeg har tidligere omtalt den herlige, lille spanske vintankvogn med to ståltanke fra firmaet Omnibus. Om vognen har et reelt forbillede, aner jeg ikke, og det er mig også komplet underordnet, men det er en morsom og iøjnefaldende vogn – som næppe nogensinde har forlafdt den iberiske halvø (hjulskift!).

Omnibus-vognen med to fyldte tanke med Rioja- eller anden fyrig, spansk vin

Det kan den anden, spanske vogn jeg har, nok heller ikke have gjort, selvom den ser mere tilforladelig og ‘fælles-europæisk’ ud. Den har derimod ikke transporteret vin, men alkohol – og dermed adskiller den sig fra feltets øvrige deltagere.

K’trains lille, spanske alkohol-vogn fra Ebro

Detaljer på den spanske spritvogn

Endnu et spansk modeltogsfirma, har excelleret i vintankvogne, idet Electrotren, mens det stadig eksisterede som selvstændigt firma, lavede en lille, robust vintankvogn med ståltank – vistnok i flere varianter. Selvom vognen ikke rigtigt synes at have nogen litrering, er den et sjovt indslag i vognparken, og specielt påskriften og det gyldne, noget overdimensionerede håndhjul taler for sig selv – her kunne der tappes vin ad libitum!

Husets vin fra Electrotren – en farvestrålende vogn med pomp og pragt

Der er givetvis mange af modelbanefirmaernes talrige tankvogne, der kunne bruges til vintransporter. Kig på vognenes påskriftstavler. Der har rent faktisk også eksisteret danske vinvogne, idet firmaet Rothe havde to vintankvogne optaget i DSB’s vognliste. Lima har lavet en model heraf. Også firmaet Danvin havde en HD-type med firmanavnet i hvidt (Heljan-model). Til gengæld er Liliputs navnkundige, længelevende Skjold Burne-tankvogn et fantasiprodukt, men meget populær i sin tid, da Skjold Burne-vinkæden for alvor gjorde rødvin populær hos den danske befolkning – det var dog med den billige, spanske slavevin kaldet “Monopol Rouge – den med tyren”, der slog igennem. De fleste vil nok finde den udrikkelig i dag.

Det franske transportfirma Adams havde også egne vintransportvogne – modellen er fra REE

Men det kan blive en hobby i sig selv at finde frem til modeller af vinvogne – og i en senere artikel vil jeg gennemgå andre, spirituelle muligheder på vognmarkedet. Og husk at drikke med måde – Monsieur Bibendum alias Michelin-manden havde sin egen måde at drikke og køre bil på omkring år 1900: Det skete nemlig samtidigt dengang i følge reklamerne, men det vil jeg på det bestemteste fraråde – ud over at det er uansvarligt og ulovligt.

Men netop Bibendum ledte tanken hen på vinbiler, så derfor sltter jeg denne beåndede gennemgang med et kig på nogle få af de biler, der transporterede vin og lignende sager – og her holder jeg mig til de franske biler.

Klassikeren blandt de franske varevogne er og bliver Citroën HY, her en udgave som varevogn for firmaet Distillerie L’Alambic – en alambic er et mobilt distillationsapparat, som man førhen kunne se på landevejene i de franske vindistrikter. Modellen er fra Busch

Denne store vintankbil passer godt til banevognene, da den transporterede vin de table, altså almindelig bordvin, ofte solgt i anonyme glasflasker uden etiketter

Der er nok ikke så mange, der kender til historien bag denne Citroën Traction Avant 11 BL, varevognsudgaven af den klassiske ‘gangster-bil’: Efter Anden Verdenskrig havde Citroën i Danmark overskud af personbiler, men disse kunne/måtte ikke sælges til private, da der var mangel på valuta i samfundet. I stedet blev et større antal biler ombygget til varevogne – de bageste ruder blev blændet, og bagklappen blev erstattet af et rullejalousi. Det er denne version, som Makette lavede som fransk vinbil – igen bordeauxrød med gylden påskrift. Med i æsken fulgte en sælger med en flaske vin i den ene hånd, en kalk eller pokal i den anden – men sælgeren har altid mere lignet en Chicago-mafioso end en galant , beleven franskmand.

Den meget specielle TA med jalousiet bagpå

Og med Monsieur Legrand siger vi á la vôtre og på snarligt gensyn

Vin og andre spirituøse drikke kommer vi nok aldrig udenom – så lad os bare nyde dem med god samvittighed. Og husk blot på det gamle ord: In vino veritas – sandheden ligger i vinen. Skål!

Udsendt den 25. februar 2026